123 / 318
NY-KØBENHAVN
Amal ienborg-Kvarteret ca. 1G70.
i : 10 ooo.
Islandske K om pagnis Reberbane er op
trukket med sort. D en af H enrik Riise
anlagte, bugtede V ej til Toldboden (se
nere Toldbodgade) ses. D e projekterede
Kanaler (t. v. N yhavn, t. h. den aldrig
fuldførte Dronningens K an a l) angivet
med punkterede Linier.
Efter V . L. 2, V .
N
Toldbodgade.
Kvæsthusgade.
H. D. L ind: Søkvæsthusets
Historie, Hist. Medd., 1. Rk .,
Bd. I, S. 468, og samme F or
fatter: Bidrag til K øbenhavns
H istorie, K on g Christian den
Femtes Tid, Hist. Medd., 1.
Rk., Bd. I, S. 187 fT.
Vilh. Lorenzen:
1660-1757, S. 158.
Problem er
indpælet og opfyldt Dæmning i Strandkanten — parallel med Norgesgade
(Bredgade), som det fremgaar af et Kort fra 1670. Dæmningen var ved det
ældste Stykke af Sankt Annæ Gade forbundet med Strandstræderne, og mod
Nord forbandtes den med Toldboden ved den nye Vej, som Henrik Riise
anlagde i Henhold til Kontrakt af 28. Juni 1664. Punkt 7 i denne bestemte,
at der skulde anlægges en Halvbastion ved Dronningens Have ud fo r Reber
banen; den skulde tilsluttes Citadellet ved en Vold med foranliggende Grav,
og paa dennes Yderside skulde Toldbodvejen anlægges, brolagt og saa bred,
at 2 Vogne bekvemt kunde passere hinanden, samt saa liøj, at den kunde
befærdes uden Hindring af Søen.
I Aarene 1684-86 byggedes Kvæsthuset (paa det Sted, hvor nu Det fo r
enede Dampskibsselskabs Bygninger ligger), og 1688 blev Kvæsthusgade
anlagt. Sankt Annæ Gade forlængedes ned til denne, og antagelig er om
trent samtidig Toldbodvejen ført igennem fra Dæmningen til Nyhavn, et
Stykke, der fik Navnet Toldbodgade. Resten kaldtes stadig Toldbodvejen,
formodentlig ford i denne Strækning, der endnu i mange Aar var halvt
interimistisk, manglede Bebyggelse langs Siderne og saaledes ikke fandtes
værdig til at betegnes som Gade.
Hvad angaar den i Planerne for Ny-København forudsatte Regulering af
Kystlinien i Forbindelse med omfattende Opfyldninger af hele Forstranden
mellem Sankt Annæ Gade og Kastellet, var der i det forløbne lange Tids
rum saaledes intet sket udover Toldbodvejens Anlæg paa en smal Dæm
ning i Strandkanten. Mellem Stranden og Nyboder bredte sig udstrakte,
vandfyldte Lavninger, der sammen med Amalienborg-Omraadet spærrede
Forbindelsen mellem Kysten og de bagved liggende Kvarterer.
En Udbygning af Havnefronten maatte saaledes udgaa fra Sankt Annæ
Gade, og med Anlægget af en Tømmerhavn paa Strækningen mellem den
og Toldboden aabnedes der endelig Mulighed for at udnytte den ca. 600 m
lange Havnefront. Det var i 1706, Frederik IV imødekom et Andragende
fra Byens Tømmerhandlere ved at bestemme, at der skulde udlægges et
75 Alen bredt Areal Øst fo r Toldbodvejen til Tømmerpladser, og nogle Aar
Tømmerpladserne ca. 1706.
i : 10ooo.
A f K ongen approberet Projekt lil Anlæ g
af Tømmerpladserne ud for Toldbod
gade. D en projekterede Opfyldning er
vist med mørk Tone. Til højre »det røde
H a v
«.
Efler V . L. 2, X X V I I I 1.
SOFIE AMALIENBORG
117