125 / 318
NY-KØBENHAVN
Ragnar Josephson: Tessin i
Danmark, S. 20 ft, S. 28,
S. 43 ff.
V .L . 2, X X I 1.
Fr. Schiøtt i A rchitekten, Bd.
IX , S. 289.
Lorenzen: Problem er 1660-
1757, S. 162 ff.
FREDERIKSSTADEN
Skode til Magistraten.
Amalienborg-Kvarteret ca. 1730.
i : 10ooo.
Efler V . L . 2, X X X I 1 1 -.
lie, og endelig erhvervedes af Frederik IV, der tilkøbte sig alle Grundene
mellem Amalienborg og Toldbodvej.
Han paatænkte nemlig intet mindre end Opførelsen af et nyt Residensslot
paa dette Sted, en Plan, ban liavde taget i Arv fra sin Fader. Christian
V havde allerede 1687 ladet udarbejde et Projekt til Opførelse af et nyt Slot
i det gamles Sted paa Slotsholmen; men efter Sofie Amalienborgs Brand
henvendte Kongen sig — vistnok i 1693 — til den svenske Arkitekt Nicode-
mus Tessin (den Yngre) og anmodede ham
0111
at give Tegning til en Slots
bygning med tilhørende Ridebane, der skulde ligge i Sofie Amalienborgs
Have og Dronning Charlotte Amalies Have.
En stor Model af Tessins Projekt var i 1697 udstillet i København, og Pro-
jektet havde vundet Kongens udelte Bifald. Det kom alligevel ikke til Ud
førelse »formedelst paakommende Krigsuroligheder og andre besværlige
Konjunkturer«, som Kongen skrev i sit Testamente 1698. Sammesteds ud
talte han Ønsket
0111
, at Sønnen og Efterfølgeren vilde realisere Planen;
men som bekendt optoges den første Snes Aar af Frederik IV.s Regerings
tid af den store nordiske Krig, under hvilken Samarbejde med en svensk
Arkitekt jo ikke var tænkeligt, og Frederik IV nøjedes med en Ombygning
af Københavns gamle Slot i Aarene 1724-27.
Endnu Aaret efter synes Kongen dog at have syslet med Tanken
0111
et
anseligt Lystslot i Amalienborg Have, som forøvrigt i de foregaaende Aar
flere Gange var paatænkt omlagt. Nord herfor var Terrænet — især den
østlige Del — længe meget sumpet og moradsagtigt, indtil der efterhaanden
blev tilført en Del Fyld, og navnlig ved Oprydningen efter Branden 1728
blev der kørt store Mængder Sten og Grus herud, saa det omsider blev mu
ligt at udnytte dette udstrakte Sumpterræn. Foreløbig blev der blot ikke
Tale
0111
at udnytte det til borgerlig Bebyggelse.
Hele Terrænet blev omkring 1730 reguleret efter en Plan af den kgl. Byg
mester E. D. Hausser. Omraadet blev delt, og den sydlige Del paany anlagt
som Have omkring forskellige Lystpavilloner, mens den nordlige blev en
stor aaben »Mønsterplads«, en Eksercerplads fo r Militæret.
Ved denne Regulering gik den store Tværkanal fra Urups Plan definitivt
tabt og blev ikke genoptaget i noget senere Projekt. Men heller ikke dette
Dobbeltanlæg — med Have og Eksercerplads — fik nogen lang Levetid.
1749 fejredes den oldenborgske Kongestammes 300 Aars-Jubilæum med
store Festligheder. Frederik V ønskede tillige at sætte Jubelfesten et mere
varigt Minde: Intet mindre end en helt ny og prægtig Bydel, der til evig
Erindring
0111
dens kongelige Grundlægger skulde kaldes
Frederiksstaden,
og i Skøde af
6
. Dec. 1749 overdroges Amalienborggrunden Magistraten til
Udstykning. Overdragelsen omfattede Mønsterpladsen og Amalienborg Have.
FREDERIKSSTADEN
1 1 9