S_KøbenhavnFraBispetidTilBorgertid

NY-KØBENHAVN

Bruun III, S. 104, jfr. R .A .:

Sjæll. Tegn. 1754, Nr. 320, Fol.

1018 ff.

Frederiksstaden erobres

af Aristokratiet.

Berckentins Palæ.

N u Odd-Fellow Palæet.

Foto i B ym useet.

dertil ikke behøves større Aabning end

Alens Bredde, tillukt med

orte fo r begge Ender, lader Vi det dermed have sit Forblivende.«

Det var ogsaa ved Reskriptet blevet bestemt, at Vandet fra »det yderste

°.^eis d istrikt« skulde føres »langs den nordre Kant af Amalienborg

ads (in casu Frederiksstaden) til Toldbodgaden og videre langs samme

Gade til Frederiksgade og Søen, alt ved de ordinære aabne Rendestene«. En

ny Vej blev anlagt langs dette A fløb fra Bredgade til Ny Toldbodgade

og beplantet med Allétræer uden dog at opnaa nogen officiel Betegnelse.

Endelig skulde »Regnvandet, der faldt paa Grønland«, og som tidligere

løb under Toldbodvejen , hvor Udløbet nu stoppedes, fremtidig føres til Ka

stelsgraven, »som og at det farlige Vandløb og Udløb ved Toldboden som

hidindtil har gjort Havnen stor Skade, herved bliver aldeles afskaffet.«

Magisti aten vægrede sig længst muligt ved at overtage disse bekostelige

Anlæg, som ansloges til at ville løbe op til over 20 000 Rdl. Man hævdede,

at Udgiften for det første ikke vedkom Stadens Kasse, og fo r det andet vilde

være umulig at udrede af denne, eftersom der ikke fandtes nogen Kasse

beholdning! Yderligere paastodes det, at Staden i Virkeligheden havde Penge

til Gode hos Kronen; men Kongen — som heller ikke i Øjeblikket havde

likvide Midlei til dette Formaal — vilde ikke at Arbejdet, »formedelst Man

gel paa Penge skulde henligge til Skade for Beboerne . . . og især fo r Kæl-

deme, som nu hindies meget af Vand, hvorved endog Husene kan bedær-

ves.« Han paabød derfor, at Staden skulde optage et Laan til at bestride

Udgifterne, saa vilde han iøvrigt »tænke paa . . . at faa denne Gæld med

Tiden afdraget.«

Frederiksstaden blev i Virkeligheden sl^t ikke, hvad den kongelige Grund

lægger havde tænkt sig og Reskriptet ogsaa forudsatte, et Handels- og F or

retningskvarter. Ganske vist var der adskillige Næringsdrivende, Tømmer

handlere, Fabrikanter, Urtekræmmere og Øltappere, blandt de første Lyst

havende, som meldte sig, efter at Plakaten var blevet offentliggjort; men

mange faldt fra, navnlig paa Grund af de strenge Regler fo r Byggeriet. Fre

deriksstaden blev til sidst en aristokratisk Bydel, befolket af H offolk og Em-

FREDERIKSSTADEN

125