134 / 318
NY-KØBENHAVN
var det særprægede ved Eigtveds Anlæg. Udformningen af den ottekantede
Slotsplads var i god Overensstemmelse med fransk Tradition, og at lægge
den i et Gadekryds var heller ikke noget ukendt i Baroktiden, saa lidt som
at anbringe en Statue i Pladsens Centrum. Man kunde have ventet, at den
længere Amaliegade vilde dominere hele Anlægget — men med Kirken som
point de vue fo r Enden af Frederiksgade orienteredes Kvarteret afgjort
mod Havnen. Herfra skulde Palæerne med Kirkens Kuppel som Baggrund
ove deres stærkeste Virkning.
Bebqqqelsen omkrinq Marmor
kirken. 1942.
Elaisraad Tielgen kunde ikke faa disse
smaa Ejendomm e til en rimelig P ris;,
derfor blev Meldahls Bebyggelsesplan
aldrig gennemført.
Lorenzen: Problemer 1660-
1757, S. 217.
Det var jo i det hele taget den afgørende Forskel paa Frederiksstaden og
de tidligere byplanmæssigt gennem førte Kvarterer, Ny-København og Chri
stianshavn, at disse vel var anlagt regelret og velordnede i Overensstem
melse med Tidens Byggetanker, men helt uden Fantasi — Frederiksstaden der
imod havde en virkelig kunstnerisk og monumental Grundplan. Og mens
man ikke tog sig nærmere af Bebyggelsens arkitektoniske Karakter i de
ældre Bydele, skulde det nye Kvarters Byggeri være af gennemført kunst
nerisk Kvalitet. At den heraf flydende kritiske Censur bevirkede, at det ikke
netop blev det driftige Havne-Kvarter, man havde forestillet sig, er en anden
Side af Sagen.
Til den oprindelige Plan hører maaske ogsaa Placeringen af de to
Palæer over fo r Frederikskirken, hvert paa sit H jørne af Frederiksgade og
Bredgade, skønt Grundene oprindelig ikke var saa store, og Bygherrerne
derfor tilkøbte Naboejendommene. I alt Fald stilledes de i Pxang med de fire
»Hoteller«, idet de ligesom disse og med samme Motivering fik stedsevarende
Frihed fo r Indkvartering. Palæet paa det sydlige H jørne blev op ført af den
kendte Statsmand J. H. E. Bernstorff og det paa den nordlige af Baron Fr.
Ludvig Dehn.
Derimod kan Eigtved næppe have Æ ren for, at Grev C. A. Berckentin
byggede sit fornemme Palæ -— nu Odd-Fellow Palæet — som point de vue
fo r Enden af Dronningens Tværgade. Grunden her var nemlig efter Planen
udstykket i tre Lodder, fo r hvilke tre Storkøbmænd, W ew er, Iselingen og
Titken havde tegnet sig; men de veg alle fo r Berckentins Ønske om netop
denne Plads, som skulde udnyttes paa saa statelig en Maade. Han fik Skøde
paa Arealet i 1751 og Opførelsen tilendebragtes i Løbet af fire Aar med
Johan Gottfried Rosenberg som Arkitekt under Eigtveds Kontrol.
Byggeriet i det nye Kvarter gik i det hele taget hurtigt fra Haanden. 1760
var paa det nærmeste alle Grunde bebyggede. Det eneste offentlige Bygværk
i den nye Bydel, Frederiks Hospital, fu ldførtes 1752-57.
De allerførste, som byggede »paa Amalienborg« var en Murermester og en
Tømrermester, der op førte henholdsvis Nr. 7 og Nr. 9 paa Sankt Annæ Plads,
Byplanens Fordele og
Mangler.
Amaliegade Nr. 9.
E t m orsom t Eksem pel paa hvordan man
ustraffet kunde trodse selv den enevældige
Konges Paabud. Ejeren fik i 1768 A f
slag paa en Ansøgning om at maatte op
sætte et Gitterværk ud til Am aliegade i
Stedet for del grundmurede Forhus, han
efler Byggebetingelserne havde Pligt lil al
opføre. H uset er endnu i Dag ikke bygget.
R .A .: Sjæll. Tegn. 1754, Nr. 484,
Fol. 1199 ff.
1 2 8
FREDERIKSSTADEN