132 / 318
bedsmænd, samt adelige og borgerlige Velhavere, og man taalte efterhaanden
næppe nok Næringsdrivende i Kvarteret. Betegnende er Bemærkningen i
Øltapper Niels Lunds Ansøgning om Tilladelse til et Bryggerprivilegium :
lian havde aldrig tænkt sig Muligheden af at skulle blive E jer af en Gaard
paa »saa dejligt et Sted som Amalienborg« — og lige saa betegnende er det
Afslag, hans Ansøgning fik.
Det var Stadsbygmester Banner Mathiesen, der paa Stadens Vegne førte
Tilsyn med Byggeriet i Frederiksstaden; men iøvrigt arbejdedes der efter
Eigtveds Tegninger og under hans Ledelse. Hvad angik Palæerne omkring
Frederikspladsen og Frederikskirken, støttede Eigtved sig til Udkast af den
niirnbergske Arkitekt Markus Tusscher, ligesom det ogsaa var denne, der
skitserede Opstillingen af Frederik V.s Rytterstatue midt paa Pladsen.
Broncestatuen blev bekostet af Asiatisk Kompagni og udført af den fran
ske Billedhugger Jacques Saly, der indkaldtes her til Landet 1753. Da Grund
stenen blev nedlagt ved Hundredaarsfesten fo r Enevældens Indførelse, 18.
Oktober 1760, var Saly endnu kun m idt i sine Forarbejder, og først den
1. August 1771 fandt A fsløringen Sted under store Festligheder. Iøvrigt
havde Statuens uhyre Pris givet Anledning til en større Skandale.
A f de fire Palæer omkring Centralpladsen blev Moltkes færdigt 1754,
Levetzaus og B rockdorffs 1760; Lovensk jolds Palæ var derimod endnu ikke
fuldendt, da det 1754 solgtes til Enkegrevinde Anna Sofie Schack til Schac-
kenborg, der lod det færdigbygge i Løbet af 1755. A llerede 1767 købte
Christian VII B rockdorffs Palæ (nu Frederik VIII.s Palæ ), som blev ind
rettet til Landkadetakademi og 21 Aar senere til Søkadetakademi.
Som bekendt endte det med, at Amalienborg blev den danske Konges
Residens og alle de fire Adelspalæer kongelige Slotte. Da Kongefamilien
stod husvild efter Christiansborgs Brand i 1794, købte Christian VII Moltkes
Palæ, som nu kaldes Christian VII.s Palæ, og flyttede ind her 10. Marts
1794. Til Kronprinsen købte man det saakaldte Scliackske Hotel, nu Chri
stian IX.s Palæ, og Arveprins Frederik erhvervede det Raben-Levetzauske
Palæ, nuværende Christian VIII.s Palæ. Alle ombyggedes og nyindrettedes,
hvilket gav Anledning til Forhøjelse af Forbindelsesbygningerne mellem
selve Palæerne og de tilhørende Pavilloner, men navnlig til, at Hars-
dorff byggede Kolonnaden, der allerede stod fu ld ført i November 1794.
Hensigten med dette Bygværk var at skabe et Forbindelsesled mellem
NY-KØBENHAVN
Amalienborg Plads
med den af Jardin projekterede M a r
morkirke.
Stik efter Tegning a f le Clerq.
Martin Due: C. M. Tusscher,
S. 108 f, og Chr. E lling: Pa
læer og Patricierhuse, S. 14 f.
Amalienborg Plads.
1 : 5 000.
I . M oltkes Palæ, nu Christian V I I .s
Palæ.
I I . Leuelzaus Palæ, nu Christian
V I I I .s Palæ.
I I I . Brockdorffs Palæ, nu Frederik
V I I I .s Palæ.
I V . Schacks Palæ, nu Christian I X .s
Palæ.
A = Am aliegade.
F
=
Frederiksgade.
1 2 6
FREDERIKSSTADEN