136 / 318
Til det oprindelige Ny-København hørte ogsaa Arealet mellem Nyboder
og Volden fra Østerport til Rosenborg Have, af Facon som en omtrent
ligebenet Trekant. Dets Udviklingshistorie, som til Dels er bestemt af, at det
ved Christian IV.s Grundkøb kom i Kronens E je (se Fig. S. 223), præger
det den Dag i Dag.
Paa Grund af den projekterede, men ikke gennemførte, skraa Parallelgade
til »den lange Stenbro«, liavde Nyboder faaet den mærkelige skæve A f
grænsning im od Vest og blev heller ikke siden udbygget over denne Linie.
Nybodergaderne Klerkegaden, Rosengaden, Kokkegaden, Ralsamgaden og
Salviegaden blev dog ført igennem ud til Rigensgade og efterhaanden mel
lem denne og Roderne bebygget med private E jendomme ligesom Karreen
mellem Klerkegade og Sølvgade.
Hermed fulgte man forsaavidt Planen af 1649 og de med den beslægtede
P rojek ter; men hvad angik Arealet Vest og Nord fo r Nyboder, kom de paa
dem foreslaaede Gade- og Karréplaner ikke til Udførelse, i første Tilfæ lde
navnlig ford i man undlod at færdigbygge Sankt Annæ Rotunda.
Denne Kæmpebygning skulde liave ligget som point de vue fo r Klerke
gade og dens Forlængelser, under eet kaldt Kirkegade, samt i Fortsættelse
heraf den aldrig fu ld førte Tværkanal (Dronningens Kanal). Uden
0111
den
skulde der udsparres en stor, firkantet Plads, og hele Anlægget vilde have
forsynet Ny-København med den Monumentalplads, Kvarteret savnede, ind
til Amalienborg blev anlagt.
Efter Relejringen opgav man dette Kirkebyggeri, og efter at Sankt Annæ
Rotunda en kort Overgang liavde været benyttet til Stenbrud, købte Hen
rik Ruse Grunden og Rygningen, formentlig fo r at benytte den som Rolig!
Dette opgav han dog. Han lod den nedbryde helt og op førte i Stedet fo r
»en Gaard . . . med fire Vaaninger«, som im idlertid kort efter blev over
taget af Kronen, der ikke siden gav Slip paa Arealet.
Mellem Rigensgade og Volden blev der i Tidernes Løb op ført forskellige
Statsinstitutioner. Ud til Rigensgade byggede Frederik III i 1668 Guldhuset
til Erug fo r Rorros alkymistiske Eksperimenter. Det laa til Dels paa Sankt
Annæ Rotundas Plads og blev siden (fra 1674-83) Kvæsthus, derefter Klæde
fabrik, 1716 overtaget af Staten og drevet som »Det kgl. Uldmanufaktur«,
indtil det 1816 blev indrettet til Garnisonssygehus, og bestod som saadant
indtil vore Dage.
Stokhuset, det militære Fængsel, blev 1670 flyttet til Østervold, først Nord
fo r Stokhusgade, senere til den endelige Plads Syd for. Det blev i 1741 tillige
Straffeanstalt fo r de til Fæstningsarbejde dømte Slaver og tjente efter
Fængslets Nedlæggelse som Militærdepot.
Mellem Stokhuset og Guldhuset laa en aaben Grund, vistnok den samme,
som under Pesten 1711 blev indrettet til Annexkirkegaard fo r Holmens
Kirke. Den blev i 1714 udlagt til Planteskole fo r Træbestanden paa Voldene.
Ud til Volden laa endelig den saakaldte Sankt Annæ Kirkegaard, et tem
melig stort Areal, der længe forb lev ubebygget. Det blev brugt til Eksercer
plads » fo r de lier i Staden liggende Regimenter, naar de ikke paa Grønland
formedelst stærk R læ st.. . kunne exercere!« Dette fremhævede Kommandan
ten, da en Vognmand i 1721 vilde leje Pladsen, og Konm iercekollegiet mente
desuden, at den Anvendelse, Vognmanden vilde gøre af Arealet, nemlig
besaa det med Havre, ikke vilde give nogen smuk Anseelse inden for V ol
dene i en kgl. Residensstad. løvrigt havde Pladsen trods de udstedte Paabud
været benyttet som Losseplads, hvilket ogsaa var Tilfæ ldet med Grunden
Nord fo r den senere Voldplantage, i 1711 endnu »et uopfyldt Sted, af Vand og
mange slemme Ting af Skarn og andet belagt.« Siden blev Sankt Annæ Kirke
gaard overladt Enkedronning Sofie Magdalene, som brugte den til Græsgang
fo r sine Malkekøer, om det nu kunde tjene til at give Ryen større Anseelse.
NY-KØBENHAVN
TREKANTEN NORD FOR
KONGENS HAVE
Projekt til Kvarteret mellem
Østervold og Nyboder med Sankt
Annæ Rotunda, ca. 1660.
1 : 10 000.
Udsnit af V . L . 2, I.
Slatsinslilutioner.
Beliggenheden a f Sankt Annæ
R otun da angivet S. 89.
Trap 3. Udg. I, S. 273, jfr.
O. Nielsen V I, S. 193 f.
Trap 3. Udg. I, S. 333, jfr.
Bruun II, S. 196, S. 288.
O. Nielsen V I, S. 250, S. 266.
O. Nielsen V I, S. 266 f.
1 3 0
TREKANTEN NORD FOR KONGENS HAVE