142 / 318
negrunden mellem denne Bygning og Amaliegade, et Anlæg med Koncert- og
Festsal, Kafé- og Selskabslokaler, samt Butikker. Men denne Plan blev ikke
realiseret. Derefter udarbejdede Hetsch en Række Planer til en Udvidelse
af Toldvæsenets Bygninger, der tillige skulde give den nordlige Del af T o ld
bodvej med Adgangen til T oldboden igennem Gitterporten et monumen
talt og tiltalende Præg. Først havde Hetsch tænkt sig en oval Plads paa
tværs af T o ldb od ve j; men ved Udførelsen blev kun den Del af Pladsen,
der laa Syd fo r Toldbodvej, halvcirkelformet, den nordlige Del derimod
rektangulær. Begge var de flankeret af lave, en-Etages Bygninger med flade
Tage, beregnet til Butikker og Kafélokaler, og hertil sluttede sig dels et Par
»Beværtnings-Pavilloner«, som skulde erstatte de nedlagte Værtshuse, T o ld
bod Vinhus og Brokkensbod, dels en Række Bygninger til Brug fo r Toldvæ
senet, Vagt- og Visitationslokaler. Den sydlige halvcirkelform ede Plads er
forsvundet ved Opførelsen af Frilagerbygningen, og kun Udformningen af
Havnevæsenets Administrationsbygninger Nord fo r Toldbodgade med den
anselige Hovedbygning m od Toldboden , samt den lave Restaurant »Lumske-
bugten« m od Pladsen m inder endnu om Hetsch’s Plan. 1867 forsvandt ende
lig en af de Enklaver, der omfattedes af Toldbodens Arealer, nemlig det saa
kaldte »fattige København«, en prim itiv Bebyggelse, opstaaet efter Branden
1795 og oprindelig tænkt som helt interimistisk! Den anden Enklave var T o ld
bod Vinhus med tilliggende Grund, som først blev overtaget af Toldvæsenet
ved den større Regulering i 1894, da hele Toldbodens Bebyggelse blev omkal-
fatret ved Opførelse af det store Frilager, fo r hvilket den gamle Toldkam
merbygning endelig helt inaatte vige Pladsen. Endnu en Forøgelse var Er
hvervelsen af »Gule Pakhus« i 1898, og samtidig blev Toldboden ved en Jern
bane gennem Kastellet sat i Forbindelse med Frihavnen.
Hvad angaar den »nordre Toldbodp lads« var den først i 1860’erne blevet
inddraget under Toldbodens Arealer, idet Christian IV.s gamle »Bom « ind
til dette Tidspunkt havde dannet Havnens Grænse m od Nord. »Søndre T o ld
bodp lads« beslaglægger im idlertid stadig et langt større Areal og rummer
Størstedelen af Toldvæsenets Bygninger, ligesom den efterhaanden har bredt
sig ikke blot over en stor Del af »Trekanten«, men ogsaa over betydelige
Arealer af selve Frederiksstaden.
NY-KØBENHAVN
Søndre Toldbod 1946.
i : 5 ooo.
M ed sort er indtegnet den ældre Told
kammerbygning og den D el af H etsch’s
Anlæ g, som forsvandt ved Opførelsen af
det store Frilager.
a. Oplags-Pakhus fra 1779 (K ieler
Pakhus),
b. Vestindisk Pakhus, er
hvervet 1849. c. Guidekasernen, d. B yg
ning, som den foreg, erhvervet i 1860-
erne. e. Toldkamm erbygningen fra 1875
paa
»D et fattige Københavnns Grund,
f. Æ ld re Toldkamm erbygning, g. «Gule
Pakhus«.
Nordre Toldbod,
i : 2ooo.
Udsnit af H etsch’s Projekt 1847.
H avnevæsenets Adm inistrationsbygning
opførtes 1868 efter Tegning af Arkitek
terne V . Dahlerup og F . C. Bottger
omtrent med den paa Planen angivne
Beliggenhed.
Rigsarkivet, Kortsam lingen.
136
TREKANTEN VED TOLDBODEN