139 / 318
NY-KØBENHAVN
TREKANTEN
VED TOLDBODEN
Toldbodvej 1690.
1: 10000.
Udsnit af K ort i Rigsarkivet (Landeta
lens Generalkommissariat kgl. Ordre
1690 A 36 ).
Vejen ud til Toldboden, 1670.
1 : 20 ooo.
Senere reguleret som Toldbodgade, jfr.
Fig.
S .
117-118.
Udsnit af V . L . 2, V .
Til højre:
Plan til Omlægning af Terrænet fra
1744, da det var Hensigten at opføre lo
store Høm agasiner (L og K ) paa den
Plads, der hidtil havde været overladt
Klædefabrikant Dehn til Tørreplads.
M a n ser M øllen ved Toldbodvej og den
kgl. Savmølle Syd for
»det røde Hav«,
saml Toldbod Vinhus over for Toldboden.
R .A .: Indlæg til GeneraTKomm issariet,
K gl. Resol. og Ordre.
Til venstre:
Udsnit af Plan, der var bilagt den i
Teksten omtalte Ansøgning fra M ølle
ren om Tilladelse til at opfylde den tre
kantede Grund N ord for Enkedronnin
gens H ave.
R .A .: Indlæg til Renlek. Ekspeditions-
protokol 31j l 1711.
Terrænet umiddelbart Nord fo r Frederiksstaden, Trekanten mellem denne
og den nuværende Toldbodvej, havde sin egen Udviklingshistorie, der til
Dels staar i Forbindelse med Toldbodens Vækst og Udnyttelsen af de gamle
Tømmerpladsers Areal.
Trekanten stod i det væsentlige under Vand, ogsaa længe efter at T old
bodvej var anlagt i 1690, og til Dels endnu efter at, den med Anlægget af
Ny Toldbodgade i 1719 havde faaet sin endelige Indramning. Begge disse
Gadeanlæg havde imidlertid Forløbere temmelig langt tilbage i Tiden.
Samtidig med at Toldboden blev bygget i 1627, blev der anlagt en ny
Vej »mellem Lysthaven (o: Rosenborg Have) og Toldboden«, en Vej, som
imidlertid ikke senere omtales, saa lidt som den har efterladt sig Spor paa
noget af Tidens Kort; men den maa vel fo r det første Stykkes Vedkommende
have haft omtrent samme Forløb som nuværende Toldbodvej. Hoved
forbindelsen mellem Toldboden og Byen blev dog allerede i Christian IV.s
T id den Vej, der blev anlagt paa den vestlige Side af Islandske Kompagnis
Reberbane og, efter at denne var inddraget i Amalienborgs Grund, fo r
lagt til en Dæmning paa den østlige Side. Denne Vej blev 1667 sat i For
bindelse med Toldboden ved den lange, bugtede Dæmning, Henrik Riise
havde anlagt uden fo r Voldlinien fra en Halvbastion omtrent ved nuvæ
rende Fredericiagade og til Kastellet. Dæmningen blev i 1719, efter Tøm
merpladsernes Anlæg, reguleret og brolagt i lige Linie som Ny Toldbodgade.
A llerede 1690 var imidlertid den nuværende Toldbodvej blevet anlagt fra
Kongensgade til Toldboden. Ved denne Vej havde Christian V givet Bevilling
til Anlæg af en Mølle til Kastellets Behov, og i 1711 fremkom Mølleren —
ford i »den møjsommelige lange Vej, han havde til Møllen, i lians høje A l
derdom forekom ham besværlig« -— med Ansøgning om at maatte bygge
sig et Hus og derved indrette en Have »til nogen Madvæxter, Kaal og andet
til Husholdnings Fornødenhed.« Han fik derpaa Skøde paa »Pladsen mel
lem Kastellet og Enkedronningens Have«, som han selv agtede at lade op
fy lde og bebygge. Han maatte dog kun op føre et en-Etages Bindingsværks
hus, som skulde nedbrydes uden Erstatning, hvis man ansaa det fornødent
af Hensyn til Kastellets Sikkerhed.
Nogle Aar senere blev Arealet mellem »Møllerens Plads« og Toldbodgade
opfyldt ved Hjælp af Renovation.
En Del af Arealet var overdraget til Indehaveren af Toldbod Vinhus, en
anden overladt en Klædefabrikant til Tørreplads, da det i 1744 blev bestemt,
at der her skulde bygges to store Hømagasiner, en Plan, der imidlertid ikke
kom til Udførelse inden Anlægget af Frederiksstaden. Men Planen til denne
kaldte Kastellets Kommandant frem til Protest.
Netop her manglede Kastellet jo et Glacis, og han foreslog, at ikke blot
TREKANTEN VED TOLDBODEN
1 3 3