![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0140.jpg)
r r r r r r r r r r r
NY-KØBEN-
HAVN
Trekanten, men ogsaa næsten Halvdelen af Mønstringspladsen skulde ud
lægges som fri Plads foran Fæstningen (Esplanade). Frederiksstaden vilde
paa den Maade have mistet henved en F jerdedel af sit Areal; men der blev
overhovedet ikke taget Hensyn til Forslaget. Derimod blev Esplanaden i
dens senere Omfang udlagt 1781.
Ved Forlængelse af den i Frederiksstadens Plan indgaaende nye Amalie
gade deltes Trekanten i to Dele. Der blev planlagt og til Dels anlagt en b o
tanisk Have paa begge Sider af Gaden. Den mindre A fdeling m od Vest var
aaben fo r Publikum i Tiaaret 1760-1770, hvorefter den blev overdraget Uni
versitetet og faa Aar senere flyttet til Haven ved Charlottenborg.
Staten liavde tilbagekøbt selve Grunden, og hvis det var gaaet efter Hars-
dorffs Plan, vilde den i Løbet af de følgende Aar være blevet forsynet med
et meget karakteristisk Bygværk. Han anmodede i 1781 om at faa Arealet
overladt med samme Rettigheder og Privilegier som Grundejerne i selve
Frederiksstaden. Det var lians Hensigt at bygge otte Privatejendomme, der,
indrettet til Butikker og andre Forretningslokaler, skulde fremme Handels
livet i denne Del af Staden, mens de tilsammen skulde udgøre en arki
tektonisk Enhed med fælles, pyntelig Facade, der nærmest vilde give liele
Anlægget Udseende som et anseligt Slot! Da Initiativet til Foretagendet
laa hos Regeringen, fik Harsdorff det ønskede Skøde. Derimod opretholdt
man det gamle Krav om, at Bygningerne skulde være »i een Flugt med
hinanden og med de i samme Gade allerede værende Bygninger«, saa de
Huse, Harsdorff sluttelig lod op føre, var af mere almindelig Art. Resten af
Gaden blev først bebygget nogle Aar senere af den kendte Tømrermester
og Bygherre Andreas Hallander, og hele Husrækken staar, saaledes som
det nederste Billede viser, endnu i nogenlunde uforandret Skikkelse.
En kort Parallelgade til Amaliegade, Skippergade, planlagt bagom Hars-
dorffs Grund, blev aldrig gennemført, og 1792 enedes Grundejerne om at
fordele dens Areal paa deres Grunde i Amaliegade.
Amaliegade
(øverst).
Bebyggelse af en Strækning af
Amaliegade.
C. F . Harsdorffs Projekt til 8 H use
(R igsarkivet). K lich e: »Arkitekten C .F .
H arsdorff
«
af F r. Weilbach.
Amaliegade 37-49
(nederst)
med den udførte Bebyggelse.
Opmaaling af Arkitekterne E . M advig
og P . M ethling. K lich e:
»Arkitekten C .
F . H arsdorff
«
af F r. W eilbach.
Fortsættelse af Frederiks
stadens Plan.
Fr. W eilbach : E jendomm ene
Nr. 31-43 i Amaliegade, Hist.
Medd., 2. Rk ., II, S. 254 ft.
1 3 4
TREKANTEN VED TOLDBODEN