![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0138.jpg)
Hærvæsen, skulde ogsaa Indkvarteringsspørgsmaalet ordnes paa mere til
fredsstillende Maade, og da det viste sig umuligt at skaffe det fornødne
Antal Kvarterer, dukkede Tanken
0111
Kaserneanlæg naturligt op paany.
Atter satte Borgerskabet sig liaardt im od Forslaget, og selv Politimesteren
mente, at Byen umuligt kunde udrede Udgifterne. Intet hjalp. Magistraten
fik i 1763 Ordre til hurtigst muligt at begynde »paa de til Garnisonens Ind
kvartering behøvende Barakkers Opbygning.«
Der blev ogsaa udført nogle Forarbejder i Grunden, men det endte med
en Overenskomst, efter hvilken Militæretaten paatog sig at op føre den nye
Kaserne mod passende Godtgørelse fra Borgerskabets Side. Og i 1768 stod den
senere saakaldte Sølvgades Kaserne færdig, bygget efter Tegning af Jardin.
Kasernen beslaglagde kun et Stykke af Skt. Annæ Kirkegaard; men i 1770
blev Besten, tillige med Enkedronningens Hollænderhus, der laa op til Stok
husets Grund, overdraget Land-Militæretaten »til Brug og Benyttelse fo r
kongelig Tjeneste«. Endnu nogle Aar senere henlaa Pladsen som begge de
kasernerede Regimenters »Møddingsted, udgravet i lutter Huller, fu ldt af
Vand og Urenlighed, hvor ingen Mennesker kan gaa«.
Bortset fra en Periode 1775-85, da den var overladt til Almindeligt Hospi
tal og Christians Plejeh jem , bestod Sølvgades Kaserne indtil Nutiden. Og
hele Karreen mellem Sølvgade, Volden, Rigensgade og Stokhusgade blev
efterhaanden beslaglagt af militære Etablissementer.
I 1926 overtog Staten im idlertid Sølvgades Kaserne som Kontorbygning
for Statsbanernes Generaldirektorat og Vandbygningsdirektoratet, og fra
1928 er den øvrige Del af Karreen overdraget Danmarks tekniske Højskole,
hvis Nybygninger efterhaanden helt vil afløse den gamle Bebyggelse.
Størstedelen af det trekantede Areal Nord fo r den her omtalte Karré, mel
lem Østervoldgade, Stokhusgade og Rigensgade, var ogsaa længe i Statens
Besiddelse, idet Nyboders gamle Materialgaard laa her.
Det vedtagne Byggeprojekt af 1754 indeholdt ogsaa Tilladelse til at be
bygge en Del af Kongens Have, nemlig den Del, der stødte op til Sølvgades
Sydside. Ringmuren ud til Gaden skulde i saa Tilfæ lde flyttes tilbage til
den gennem Haven løbende lange Kanal. Heller ikke dette blev til noget;
men Haven blev siden beskaaret m od Øst ved Anlægget af Kronprinsessegade!
Hvad angaar den aabne Plads »Grønland«, blev den endelig i 1785-95
lagt ind under Nyboder og følgelig bebygget med Rækkehuse, i Modsæt
ning til Christian IV.s dog i to Etager. Efter denne og en tidligere Udvidelse
optog Nyboder et Areal paa benved 14 ha, men blev ved den i Aarene 1853-78
gennemførte Sanering af Kvarteret indskrænket til m indre end det halve.
NY-KØBENHAVN
R .A .: H of- og M ilitær-Etatens
kgl. Resolutioner, 1770/80.
H. G. Olrik i Dansk Jernbane-
blad 1928, Nr. 1569.
Nyboders Materialgaard.
Se heroin S. 187.
»Grønland« under Nyboder.
Kvarteret mellem Østervoldgade
og Kastellet. 1939.
I Forgrunden til venstre Sølvgades K a
serne og bag den Danm arks tekniske
H øjskoles B ygninger. N yere Bebyggelse
har taget den største D el af N yboders
Plads.
Aero E xpress. E neret.
1 3 2
TREKANTEN NORD FOR KONGENS HAVE