![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0133.jpg)
NY-KØBENHAVN
F rede.rikskirken.
Bebyggelse omkring Marmor
kirken.
Projekt af F . M eldahl 1877. D er er vist
en Kulisse-Bebyggelse som Skærm for de
smaa Ejendom m e ved Store Kongensgade.
Marmorkirkens Ruin.
Fotografi ca. 1870.
de to Palæer uden at spærre fo r Trafikken over Pladsen, og den meget hel
dige Løsning fandt Arkitekten først frem til efter adskillige Udkast, af
lvilke de første gik ud paa at op føre en Bygning med en eller flere Gen
nemkørsler. Den vilde i alle Tilfælde ikke have frembragt det smukke og
fornemme Gadebillede, som Kolonnaden med Udsigten til Slotspladsen og
Rytterstatuen nu danner.
Til det oprindelige, stort tænkte Bybillede hørte imidlertid Kirken, der,
som Pladsen, fik Navn efter den kongelige Grundlægger og kom til at hedde
Frederikskirken, men ofte, efter det Materiale, det var Hensigten at op føre
den af, blev kaldt Marmorkirken.
Frederik IV.s Datter, Prinsesse Charlotte Amalie, skænkede sin Have —
den sidste Best af den kongelige »Pomeranshave« — til Opførelse af denne
Kirke, som ikke blot skulde tjene som Sognekirke fo r den nye Bvdel og de
tilgrænsende ældre Kvarterer, men navnlig være et storslaaet Monument
over den oldenborgske Kongestammes 300 Aars-Jubilæum. Grundstenen blev
nedlagt under selve Jubelfesten i Oktober 1749 paa Festens sidste Dag,
30. Oktober, da Haven var blevet indviet til Kirkeplads af Sjællands Biskop.
I Virkeligheden synes Kirkens Placering at have været bestemmende fo r
Fiederiksgades Beliggenhed og dermed naturligvis fo r bele Kvarterplanens
Udformning — men det gik langsomt med dens Fuldendelse. Hverken Eigtved,
Thurah eller deres Afløser, den berømte franske Arkitekt Jardin, op-
naaede at se Kirken opført efter deres Planer. Arbejdet mødte stadig store
Vanskeligheder, især efter at det var besluttet at bygge Kirken af norsk
Marmor. Der medgik uhyre Kapitaler, hvorfor der tilsidst under Struensees
Begime 9. November 1770 blev udstedt en kgl. Besolution, at Arbejdet paa
Grund af de økonomiske Forhold skulde standses lielt fra Udgangen af
samme Maaned. I mere end 100 Aar derefter lienlaa den mindre end halv
færdige Kirkebygning som en, ganske vist malerisk, Ruin, indtil C. F. Tietgen
i Juni 1874 købte den med Forpligtelse til at fu ld føre Arbejdet. Kirken blev
endelig bygget færdig af F. Meldahl og indviedes 19. August 1894.
Indtil da var Frederiksstaden i Virkeligheden en Torso. For i Eigtveds
Kvarterplan spillede Kirkebygningen saa afgjort en Hovedrolle. Det var,
som antydet, dens Beliggenhed, der bestemte Frederiksgades, og Frederiks
gade var trods sin kortere Udstrækning Planens Hovedakse, hvilket netop
FREDERIKSSTADEN
1 2 7