![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0128.jpg)
Terrænets Udseende, som det var, da Stadskonduktør P. M. Balle i 1749 op -
maalte Grundene. Og et Kort fra Midten af 1750’erne viser Hovedlinierne i
Eigtveds Plan, som den var approberet ved Reskriptet af 12. September
1749. Den maa paa det nærmeste have haft denne enkle Form med een
Gade i Nord-Syd (Amaliegade) lidt Øst fo r Omraadets Midterakse — pa
rallel med Hovedaksen i Axel Urups Plan fo r Ny-København — og een
Tværgade i Øst-Vest (Frederiksgade) — parallel med Urups Tværakse —
med den Kirke, Reskriptet i Punkt 7 havde stillet i Udsigt, liggende som
point de vue paa Bredgades vestre Side.
Amaliegades Beliggenhed lidt Øst fo r Omraadets Midterakse skyldtes, at
der ikke var regnet med Facadebebyggelse ud til Ny Toldbodgade, idet
Grundene langs Amaliegades Østside strakte sig helt ud til denne og var
hegnet med
N/z
Alen h ø je Plankeværker, indtil det 1/56 blev paabudt at
op føre Hegnsmure af »egal Højde«. Det var ellers forbudt at bygge ud til
Toldbodgade, og Thuras Ønske om, at E jerne her skulde have Lov til at
bygge grundmurede Stalde, Pakhuse og lign. Bygninger, som ikke belløvede
Udsteder, blev nægtet Fremme af Hensyn til Flaadens Sikkerhed.
Kanalerne omkring Haven og Eksercerpladsen blev efter Bestemmelsen
tilkastet, og de indvundne Arealer lagdes til de tilstødende Grunde und
tagen m od Syd, hvor de øgede Sankt Annæ Gade, der senere fik Navnet
Sankt Annæ Plads.
Eigtveds Plan forudsatte som nævnt ikke andre Tværgader end Frede
riksgade, og denne var ikke ført længere end til Bredgade, saaledes at der
ikke blev opnaaet nogen Forbindelse med Ny-København, ligesom denne
Bydel i det hele taget ikke fik nogen Forbindelse til Havnen gennem Fre-
deriksstaden, efter at Axel Urups fø r omtalte Kanalgade var opgivet. Den
skulde dog efter Reskriptet af 12. September erstattes med en Aabning
eller »saa kaldet ny Gade, der ud løber til Vandet mellem Pladserne« — nem
lig den senere Fredericiagade — ligesom der skulde lægges endnu 4 Aab-
ninger, hver paa 22 Alen, igennem Tømmerpladserne ud til Stranden, hvor
fo r de T ilforordnede i Havne-Kommissionen 1749 fik Befaling til mod
Godtgørelse at overlade de 4-5 Tømmerpladser, som var Havnens E jen
dom, »til disse Aabninger«. Det viste sig imidlertid, at Tømmerpladserne
kun spændte over 225 Alen, og Eigtveds Plan forudsatte desuden en Aabning
paa ikke m indre end 200 Alen »m idt fo r Byggepladserne«, aabenbart ikke
saa meget af praktiske Hensyn, som ford i Pladsen med Palæerne og Kirken
ikke skulde skjules af anden Bebyggelse, men i al deres Herlighed ligge frit
ud til Havnen. Skulde dette Projekt gennemføres, vilde det imidlertid blive
meget bekosteligt, og ved Magistratens Mellemkomst endte det da ogsaa med
en stærk Reduktion. Den Aabning, som allerede fandtes ved Toldboden , det
førnævnte »røde Hav«, bevaredes, og ved Kvæsthuset blev der udlagt en
»A llé eller Aabning« gennem Tømmerpladserne ud til Vandet paa 46 Alens
Bredde; til Gengæld opgav man helt Aabningen paa 22 Alen ud fo r den
senere Fredericiagade, og i Stedet fo r den ønskede Aabning paa 200 Alen
(ud fo r Frederiksgade) nøjedes man med en paa 32 Alen. Den eksisterer iøv-
rigt den Dag i Dag — ganske vist lukket med en Gitterport til Toldbodgade
— som et offentligt Gadestykke tværs over Larsens Plads.
»Om der med Tiden, naar der ses, hvad Fremgang Bygningerne faar,
skulde behøves flere Aabninger eller den liden gjort større, kan det da og
ske«, stod der i det afgørende kgl. Reskript; men der blev hverken Brug for
det ene eller det andet, idet man blev klar over, at de store Tømmeroplag
dannede et alt fo r brandfarligt Naboskab, baade fo r Flaaden og det nye Kvar
ter. Der blev nedsat en Kommission, og Geddes Forslag om at flytte T øm
merpladserne til et nyt, op fy ldt Terræn i Kallebodstrand bifaldtes i 1754.
Da Opfyldningen naturligvis vilde tage sin Tid, og man straks ønskede Op
lagene fjernet, blev Tømmerhandlerne midlertidigt henvist til den aabne
NY-KØBENHAVN
Se næste Side.
Jfr. Skødet til Staden af 6.
D ec. 1749.
Bruun III, S. 108.
R . A .: Sj æll. Tegn. 1749, Nr. 426,
Fol. 318; Nr. 567, Fol. 439 f.;
Nr. 572, Fol. 444 ff.
Tømmerpladserne flyttes.
Bruun III, S. 105 f, jfr. R .A .:
Sjæll. Tegn. 1755, Nr. 250-52,
Fol. 300 ff.
1 2 2
EREDERIKSSTADEN