![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0141.jpg)
NY-KØBENHAVN
Nordre Toldbod ca. 1825.
Toldboden er set ude fra Bom broen med
Toldbodvej midt for.
Efter Tuschtegning af C. F . Christen
sen.
Frihavnsprojekt 1769.
Schovelin: Fra den danske
Handels Empire I, S. 88 ff,
S. 105 ff.
Toldbodens Udvidelser.
Herman Andersen: K jøb en
havns T oldb od fra de ældste
Tider indtil vore Dage.
N y Toldbodgade forbindes med
Amaliegade 1862.
Det botaniske Haveanlæg paa Østsiden af Amaliegade var ikke blevet
færdigt, og i 1769 betydede man fra Regeringen Grosserer-Societetet, at man
var tilbøjelig til at udlægge en Plads ved Toldboden til et »Entrepot eller
Oplag fo r alle Slags fra Østersøen kommende og derhen gaaende Varer til
videre Udskibning og Forsendelse til fremmede Steder«, altsaa en veritabel
Frihavn. Efter Societetets Betænkning burde et Areal mellem Toldboden
og Frederiksgade, 700 Alen i Længden og 76 i Bredden, indhegnes med
en Mur, og der burde bygges et kæmpemæssigt Pakhus. Forslaget vandt vel
villig Modtagelse; der blev udarbejdet baade Overslag og Planer, ja Gene-
ral-Kommercekollegiet fik 1770 Skøde paa saavel den nedlagte botaniske
Have som de tidligere Tømmerpladser. Hele Projektet strandede imidlertid
paa Struensees Stilling til Planen, og bedre gik det ikke et i 1771 fremsat
Forslag om at lægge en Veterinærskole ved Toldboden.
Saa meget kom der dog ud af Frihavns-Planen, at der blev bygget et
Pakhus fo r kgl. Regning i 1779. Det var den første Udvidelse af Toldbodens
Areal siden dens Anlæg ved Christian IV. Ganske vist var hans Toldbodbyg
ning i 1735 blevet afløst af en ny, stadig den eneste som fandtes, og T old
bodens Areal var meget indskrænket, mod Vest afgrænset af Toldbodgaden,
mod Syd af det førnævnte »røde Hav«. Efter at »Kieler Pakhus« var opført
Syd herfor, blev Bassinet i 1782 opfyldt fo r at skaffe Oplagsplads, og denne
blev yderligere forøget ved, at man inddrog den tidligere botaniske Have,
hvis Port ud til Amaliegade nu blev Toldbodens Hovedindgang, mens Ny
Toldbodgade som offentlig Gade blev spærret helt nede ved Skt. Annæ Plads.
Siden da og indtil vore Dage er Toldbodens Areal blevet forøget næsten
ustandseligt, bl. a. ved Overtagelse af de store Pakhuse, der i Slutningen af
det 18. Aarliundrede for privat Regning blev bygget paa de tidligere Tøm
merpladser Nord fo r Frederiksgade. Syd fo r denne var der fra 1780-1877
indrettet en »Bradebænk«.
1849 øgedes Toldboden med det saakaldte »Vestindisk Pakhus« og i
1860’erne med endnu to Bygninger paa Kompagniets Grund, tidligere an
vendt af Militæret. Samtidig blev Ny Toldbodgade ved en Tværgade sat i
Forbindelse med Amaliegade. I de samme Aaringer var der udført større
Byggearbejder i Tilslutning til selve Toldkammerbygningen. C. F. Iletsch
havde oprindelig projekteret et storstilet Forlystelsesetablissement paa Iljø r -
TREKANTEN VED TOLDBODEN
1 3 5