118 / 318
fulgt, men Husene ved Torvet op ført af mange forskellige Bygmestre i
Løbet af mere end 150 Aar, manglede »Pladsen og dens Bygninger det
til det Skønne i Arkitekturen henhørende første Attribut: Regularitet,
og kan det derfor ikkun være et og andet enkelt Objekt, saasom Statuen
eller nogle blandt Bygningerne, betragtet isoleret, der kan give Bidrag til
Forskønnelse«. Og livad angaar Haveanlægget, maatte »den Agtelse, der skyl
des Kunst-Akademiets b ø je Stifter, høj salig Kong Frederik den 5te, der har
ytret en aldeles modsat Mening og paa den støttet en allerhøjeste Befaling
om at oprømm e Haven, vel kunne medvirke til, at ingen Have igen anlægges«.
Enden blev dog, at der blev nedsat en Kommission fo r at overvaage
Brolægningen efter en ny Plan, og efter denne skulde der uden
0111
Statue
og Gitterværk anbringes »en Platform af oval Dannelse«, hegnet af et
Jerngelænder, og en aaben Rendesten, hvortil de forskellige Dele af Torvet
skulde gives Fald.
Brolægningsarbejdet blev endelig afsluttet den 4. September 1841. I Kom
missionens sidste Møde tog man Stilling til de omdiskuterede Plaveanlæg,
idet den nystiftede Forening til Hovedstadens Forskønnelse havde fore-
slaaet Planen realiseret. Et enkelt Medlem af Kommissionen indvendte, at
man i saa Tilfæ lde maatte sløjfe de to makadamiserede Gangstier, der netop
var anlagt tværs over den ovale, forh ø jede Plads. »Deres Opretholdelse lod
sig nemlig næppe forene med den Fredning et sligt Anlæg kræver, saa
meget mindre, som Skildvagten, paa hvis Tilsyn Forslaget regner, nu er b le
vet inddraget«. Men de tre andre Kommissionsmedlemmer var enige
0111
,
at Anlægget var ønskeligt, og at Vanskelighederne maatte kunne overvindes,
livis blot de fornødne Midler kunde skaffes til Veje.
Der gik im idlertid nogle Aar, inden Sagen blev gennemført af Overpræ
sident Lange, der fo r at im ødekomme det ofte udtalte Ønske
0111
en ny
»Krinds«, havde ladet Slotsgartneren paa Frederiksberg, Forstraad Rothe,
udarbejde et Forslag til et »gartnerisk forskønnende Anlæg« omkring Sta
tuen. Rothe paaviste først, at Vejen fra Bredgade til Østergade, selv
0111
man nedlag'de Gangstierne, kun vilde blive V
15
længere, »saaledes en næsten
forsvindende Størrelse ved Siden af det Uheldige i at vænne Befolkningens
Blik til ikke at stødes over den Disfiguration af en Plads, hvoraf den skulde
lære at se noget skønt . . . Om det ogsaa er bekendt at Kunstforstandige
ikke kunne antage Statuen . . . fo r at liave nogen betydelig Kunstværdi, saa
skønner jeg dog ikke rettere, end at den, ford i den er der, fortjener at
holdes i Agt og Æ re«. Men Statuen fyldte saa lidt paa det store Torv. »Fire
Grupper af Træer vilde paa en skøn Maade udfylde Savnet«, idet Anlægget
iøvrigt skulde tilplantes med m indre Buske.
Kommunalbestyrelsen bifaldt Forslaget, og ved kgl. Resolution af 13. Sep
tember 1855 gav Indenrigsministeriet Tilladelse til Beplantningen.
Tiden skulde imidlertid medføre, at man nærmede sig endnu mere til de
ældste Tilstande. Først gennemførte man dog en Omordning af Torvet ved
Nyhavn, hvor »Bethelskibet« i en Aarrække havde virket skæmmende og
været Skydeskive fo r Vittighedsbladene. Det skete efter en Plan af Arkitek
terne Magdahl Nielsen og Fritz Koch, fremgaaet som Resultat af en Kon
kurrence, Forskønnelsesforeningen liavde arrangeret. Planen indeholdt og
saa Forslag til et m indre Anlæg mellem det kgl. Teater og Magasin du
Nord, et Forslag, der først blev behandlet et Par Aar senere, da Parkudval
get omredigerede det og i Stedet foreslog at indrette nogle beplantede
»Refuger«, som det dengang bed. Men Magistraten forkastede Planen.
En eventuel Omdannelse af Torvets Centrum havde ogsaa været drøftet
under Forhandlingerne i 1904, og pudsigt nok var en Taler gaaet ind for
et Arrangement omtrent som det, Schæffer i sin T id havde tilsigtet, og
som da var blevet fordøm t: »H vorfor ikke gaa til det, som findes ved
alle Torve i Italien, at Torvet falder ind ad Midten til, saaledes at det
NY-KØBENHAVN
Stadsarkivet: Brolægningen af
Kongens N y torv 1834-42. Kgl.
K omm issorium af 28/12 1839.
Der var anlagt en Gangsti fra
Østergade til Bredgade, en an
den fra L. K ongensgade til N y
havn; men efter Planen skulde
Pladsen belægges m ed et N et
værk af hinanden krydsende
Gangstier.
Nij Beplantning.
Villads Christensen: K øb en
havn 1840-57, S. 172 f, jfr.
Stadsarkivet, 2. Sekr. 1855/
1342.
R . R oth e: N ogle yttringer om
forskjønnelse af de offentlige
pladser i K jøbenh avn . Dansk
maanedsskrift 1862, S. 257.
B .R .F . 1904-05, S. 1020 ff.
Forslag om Anlæg mellem Tea
tret og Magasin du Nord.
B .R .F . 1904-05, S. 1046. 1906-
07, S. 2079 ff, jfr. 1913-14,
S. 1403.
Statuen foreslaas anbragt i en
Fordybning.
1 1 2
KONGENS NYTORV