116 / 318
hej det virkelig gik fo r sig i 1673. Oprindelig havde de, der besad Grunde
ud til den projekterede Kanal, faaet Paabud om at lade deres Pladser
»indpæ le«; men det var endt med, at Magistraten blev beordret til at lade
Arbejdet ud føre paa de paagæ ldende Lodsejeres Bekostning, saa langsomt
havde de efterkommet det givne Paalæg. T il Gengæld fu ld førte Oberst
Niels Rosenkrantz selve Udgravningen »m ed manges Forundring paa en
ganske kort T id«.
Kongens Nytorvs Historie blev lielt til den nyeste T id præget af Omsorgen
fo r Kongemindesmærket i Pladsens Centrum. Her laa oprindelig et Corps-
de-Garde, et Vagthus, som i 1680 blev flyttet paa Statens Bekostning, mens
man paalignede Lodsejerne omkring Torvet Udgifterne »noget andet til
Stadens Zirat og deres Fornøjelse, som Huse og Gaarde der sammesteds
ejer, at lade indrette«, aabenbart »Krindsen«, det ovale Haveparti, der kom
til at optage Størstedelen af Pladsen, og i hvis Midte Christian V.s Rytter
statue blev opstillet. Samtidige B illeder giver en Forestilling om Anlæggets
Karakter i Datidens stive Havestil med k lippede Træer og Hække, kunst
færdigt arrangerede Blomsterrabatter og Spadseregange.
Anlægget forsvandt samtidig med Anlægget af Frederiksstaden, sandsyn
ligvis paa Frederik V.s eget Initiativ, idet den kongelige Favorit A. G.
Moltke den 10. September 1749 tilskrev Kancelliet, at »Hans Majestæt aller-
naadigst haver resolveret at lade den om Statuen paa Kongens Torv beplan
tede saakaldte Runddel oprømm e og Træerne borttage, saa Statuen skal
blive frit staaende.« Paabudet synes saaledes at skyldes æstetiske Hensyn;
men senere vilde man vide, at der ogsaa var taget praktiske, at man
ønskede Torvet frilagt som Paradeplads, ford i den militære Eksercerplads
paa Amalienborg netop var blevet nedlagt.
Formodentlig er Pladsen i Følge derom udgaaet Ordre samtidig blevet
brolagt, skønt man allerede i 1777 fandt det nødvendigt at gøre Arbejdet
om igen. Kongens Nytorv skulde nu belægges med » terningform ige Brosten
i
8
Tomm er højt Sand«, idet tillige Pladsen ved Nyhavn mellem Charlotten-
borg og Strandstræde skulde hæves i Niveau. Men ligesom Pladsen foran
Hovedvagten skulde afmærkes med en Rad hugne Kampesten, ansaa man
det fo r nødvendigt at anlægge »et Fortov eller Indfatning« af samme Ma
teriale, dog hellere af bornholmske Sandsten, rundt om Rytterstatuen.
Der skulde ogsaa lægges Fortove i 4V
2
Alens Bredde langs alle Bygninger
rundt omkring Torvet, med »smaa udsøgte Sten«, som var behageligere at
gaa paa end de terningformede, og alle Rendestene skulde omlægges.
NY-KØBENHAVN
Krindsen.
Krindsen anlægges og jjernes
igen.
O. Nielsen V , S. 4 3 f, jfr. K .D .
V I, S. 739f.
B ru un III,S .420,jfr.R .A .:S jæ ll.
Tegn. 1749/422, m. Indlæg.
Kongens Nytorv ca. 1695.
*Kripdsen«s Diametre er henholdsvis
191 A len og 158 A len .
Efter V . L. 2, X X I 3.
Kongens Nytorv ca. 1718.
Set fra SI. Kongensgade. Efter Tegning
af M arselis. Haveanlæggei er i Datidens
stive Stil med klippede Træer og Hække
og kunstfærdige Blomsterrabatter.
1 1 0
KONGENS NYTORV