113 / 318
Fornyet Utilfredshed blandt
Borgerne.
A. Liljefalk i Hist. Medd. IV,
S. 202 ff.
Forordning af Marts 1663.
K . D. III, S. 578 ff.
NY-KØBENHAVN
Krav om sammenhængende F a
cadebebyggelse.
Fornyet Uvilje mod Riise.
En ny Østerport og en ny
Skraagade til denne.
Se Fig. S. 101.
Trods de nu gennemførte Lempelser i Gadeplanen mente Borgerskabet
at have Grund til Misfornøjelse. Der gik Rygter om, at de lange, lige Gader
blev anlagt af specielle Grunde. »Man siger,« hed det i Februar, »at saa
snart Vinteren hører op, skal de begynde at gøre Gader fra Citadellet
gennem alle Gaarde og Haver, som ligger i Vejen intet undtaget, hvilket
skal være til stor Skade.« Men det var endda ikke det værste. Det
var atter Mistroen til det nye Kastel, som gjorde sig gældende; som det
senere blev sagt: »Man har udstukket Gaderne gennem Haver og skønne
Huse og opsat Tegn, hvor de skal gaa igennem, at de kan spille fra Cita
dellet med Stykker ad alle Gader!« Der blev imidlertid ikke nu taget Hen
syn til Utilfredsheden blandt Borgerskabet. 28. Marts 1663 forelaa trykt den
kgl. Forordning, som var udstedt den 18. Marts, med nærmere Regler fo r
Byggeriet i Ny-København. Nu skulde det »A fstik« paa Byens Gader, som
Henrik Riise havde ladet afmærke med »Stager til Efterretning«, følges. Det
blev befalet alle Vedkommende i Kongens Gade, tidligere kaldet Go thers
gade, i Borgergaden og i den nyanlagte Dronningens (Tvær)gade »strax at
afbryde, hvis som fo r Gaderne hinderlig findes, mens de udi Norges Gade
skal afbryde indtil Husene i den gamle Gade.« Enhver skulde indhegne sin
Grund inden 10 Dage, ellers vilde Plankeværkerne blive flyttet paa de paa
gældende Ejeres egen Bekostning, og alle Bygninger, som laa i Vejen for
de nye Gadelinier, skulde være brækket ned inden den følgende 1. Juni.
Inden Udløbet af samme Frist skulde ligeledes enhver »omkring deres
Grund lade Gaderne forh ø je og brolægge den halve Part, hvilken dem af
en »Landemeter« fo r Betaling kunde blive afmaalt, om de det begærendes
vorder.« Ejere, der ikke var i Stand til at bebygge deres Grunde, skulde for
en rimelig Betaling overlade dem til andre Liebhavere.
»Og skal ingen paa deres Grund maa lade indrette større Haver, end
Bredden kan være af deres Huse til Gaden, med mindre det sker med deres
Naboers Bevilling, at Haverummene kan blive større, dog at ingen Plads
ud til Gaden ledig bliver bestaaende, men med Huse bebygt.« Hermed var
det fastslaaet, at Gaderne i den nye Bydel skulde forsynes med en sammen
hængende Facadebebyggelse. Det er første Gang i Byens Historie, et saa-
dant Paabud forekommer.
At heller ikke den enevældige Konges strenge Paabud blev efterlevet saa
hurtigt som ønskeligt ses af, at man godt et Aarstid senere fandt det
fornødent at udstede Forordningen paany med akkurat samme Ordlyd,
og endnu 1668 udkom en Forordning, der indskærpede »alle og enhver
(i den nye Bydel), som ej deres Pladser allerede havde ladet indhegne eller
deres Gade og Fortov brolægge« hurtigst muligt at op fylde deres Forplig
telser m od Fortabelse af deres Grunde.
Borgerskabets Harme over de nye Gadeanlæg havde i første Række været
rettet m od den Fremmede, Riise, som man aabenbart vilde vælte Ansvaret
fo r den nye Plan over paa: »Medens Kongen var i Frederiksborg har Mon
sieur Riise ikke vovet at komme paa Gaden, da man offentlig har svoret
ham Døden« skrev i April 1663 den svenske Gesandt, der ogsaa vilde vide,
at »Iværksættelsen af den kgl. Befaling om Gadernes Renovation (a: For
nyelse) var sat i Bero.« Ret beset var Riise helt uden Skyld, idet han havde
overtaget Projektet med de lige Gader efter sine Forgængere. Hans »A f
stik« var i Virkeligheden kun en modificeret Udgave af Planen 1649.
Paa Datidens Planer over Ny-København holdes almindeligvis et bredt
Bælte Syd fo r Kastellet uden fo r den projekterede Bebyggelse. Om det har
været Tanken at holde et aabent Skudfelt foran Skansen, eller det skyldtes,
at man endnu ikke havde sløjfet den første Skanses Hornværker, maa staa
hen. Efter Planen af 1649 var en Del af dette Omraade tænkt udlagt til
Anlæg af flere store Torve, et Projekt, som Riise helt lod falde. Riises
Kastelsplan af 1666 viser derimod et interessant Projekt fo r Hovedvejene
BYPLANEN AF 1662
1 0 7