111 / 318
NY-KØBENHAVN
Ny-København efter
Svenskekrigen.
V. L. 2, V , se S. 106.
Dronningens Grundkøb.
Fr. Schiøtt: »Nogle Blade af
Sankt Annæ Kvarters Flisto-
rie« i Architekten Bd. V III,
S. 515 ff. og Bd. IX , S. 246-47.
Urup havde Sæde i den Kommission, der i 1661 var nedsat fo r at bedømme
Riises Planer til Citadellets Modernisering, og i den i 1666 nedsatte Kom
mission til Besigtigelse af de udførte Værker, bestyrker ogsaa Opfattelsen
af den nye Plan som en V idereføring og Modernisering af Urups, men ikke
som et Brud med denne.
Til dette Fæstningsbyggeri knyttede sig et Byplanarbejde af betydelig
Interesse, nemlig Anlægget af den Garnisonsby, der opførtes paa den frie
Plads mellem Kastellets Bastioner. Tanken om Skansen som Rammen om
et anseligt kongeligt Slot dukker her op igen fo r dog atter at opgives.
Borgerne i Hovedstaden betragtede imidlertid det nye Citadel med noget
blandede Følelser, nemlig som rettet ikke saa meget m od eventuelle ydre
F jender som m od dem selv, skønt de baade under Belejringen og under
Statskuppet i 1660 havde aflagt øjensynlige Beviser paa deres Loyalitet
mod Kongehuset. Det siges, at direkte Henvendelser til Kongen foraarsagede,
at Byggeriet virkelig blev indstillet fo r dog siden at blive genoptaget og ført
videre med fornyet Kraft.
Som foran omtalt var det ikke gaaet særlig hurtigt med Bebyggelsen af de
nye Kvarterer efter Planen af 1649. Endnu 1661 var der ikke Tale om at
fravige den, og der blev udstedt en Del Skøder paa Grunde, f. Eks. ved den
nyafstukne Kongensgade, ved Prinsens Kanal, mellem Ditmarskensgade og
Dronningens Kanal, ved den nyafstukne Adelgade o. s. v. Men samme
Efteraar udgik der et Kongebrev med en kraftig Paamindelse til de efter
ladende Skødehavere. Det blev strengeligen og alvorligen befalet dem inden
Aar og Dag at opsætte forsvarlig Købstadsbygning, ligesom de inden fo r
samme Frist skulde lade deres Fortove brolægge, »saafremt de ej samme
deres Skøder og Byggepladser uden videre Proces vilde have forbrudt«.
Det kan ikke forbavse, at den belt konsekvente Gennemførelse af det nye
rektangulære Gadesystem maatte volde overordentlige Vanskeligheder, og
allerede paa Planer fra 1670 saavel som paa senere Planer ser vi, at man har
givet op over fo r Store og Lille Strandstræde og ladet dem indgaa i Projek
terne, skønt de tydeligvis falder helt uden fo r disses oprindelige Rammer. Det
samme blev til Slut Tilfældet med det kendte Stykke af Helsingørvejen, nu
Helsingørsgade; men det er, som om man ikke bar villet vedkende sig dette
lille Brud paa Skakbrætsystemet, idet Planerne længe her kun viser den
rektangulære Karré mellem Adelgade og Borgergade, og først senere Kort
røber, at Gaden var bibeholdt.
Men navnlig de store Haver, der laa længere ude i Terrænet, viste sig at
blive en væsentlig Hindring fo r Gennemførelsen af Urups Plan.
Efter at Dronning Sofie Amalies Lysthave uden fo r Vestervold, hvor nu
Tivoli og Hovedbanegaarden er beliggende, var blevet ødelagt under Køben
havns Belejring 1658-60, opkøbte Dronningen i Aarene straks efter 1660 en
Del Haver i Arealet mellem Norgesgade (nu Bredgade) og den daværende
Kystlinie, bl. a. det islandske Kompagnis Omraade langs Vejen ud til Sankt
Annæ Bro med Kompagniets Reberbane paa denne Vejs østlige Side.
Reberbanen blev bygget efter Christian IV.s Bevilling af
8
. Februar 1621.
Grunden skulde være 660 Alen lang og 108 Alen bred, og langs Grundens
vestre Side skulde der imellem Reberbanen og Borgernes Haver være en
18 Alen bred Gade. Denne Gade svarer omtrent til nuværende Amaliegade.
Allerede Grundtaksten af 1661 nævner Dronningen som E jer af et stort
Antal »Boder«, »Vaaninger« og »Haver«. Endvidere købte Dronningen den
mellem Blegstræde (senere Ny Kongensgade, nu Store Kongensgade) og
Norgesgade (Bredgade) beliggende Pomeranshave, hvor nu Marmorkirken
er opført.
Dronningens Erhvervelse af disse samlede Arealer bar aabenbart hindret
Gennemførelsen af Urups Plan med de to Tværgader ud til Havnelinien.
BYPLANEN AE 1649
105
v