96 / 318
Da det i 1642 truede med Krig, var Rigsraadet mere villigt til at g'aa ind
fo r en Udbedring af Hovedstadens Forsvar. Det lykkedes at bevæge Ade
len til at yde en Ekstraskat:
»E ftersom af Rigens Raad fornøden eragtes til Landsens Defension
en real Fæstning at skulle opbygges, hvorudi Hustruer, Rørn, Moblia
og andet, som sig selv ikke kunde forsvare, maatte ind s a lv e r e s
«
Men noget spydigt, synes det, og form odentlig en Hentydning til det ødsle
Kirkebyggeri, slutter Rigsraadets Indstilling med at udtale Haabet om, »at
samme bevilgede Hjælp og Penge bliver til det destillerede Brug anvendt«.
Det indkomne Skattebeløb, 38 000 Rdlr., kunde dog ikke bestride Udgif
terne til Voldarbejdet.
Udførelsen blev betroet den danske Ingeniør Hans Jakobsen Schiørt, der
gik i Gang i de sidste Uger af August 1642 med en Arbejdsstyrke paa ca.
100 Personer, deraf et bet}rdeligt Antal Kvinder. Kontrakten med ham synes
først at løbe fra 27. August 1642, og fra denne Dag skete alle Udbetalinger
til ham » fo r V oldarbejde ved det ny Værk uden Østerport, ban paa sin
egen Bekostning og Materialier forfærdiget haver fra den anlagte Kastel
ved Sankt Annæ Bro indtil det Bolværk ved Kgl. Majestæts Have«.
Det skred im idlertid langsomt med Fuldendelsen, og under Torstenson-
krigen 1643-45 havde man i Hovedsagen maattet forlade sig paa de frem
skudte Forsvarsværker ved Søerne, »efterd i . . . . at derudi med m indre
Folk og Umage kunde holdes Vagt end i Byen« og Voldene »fast over alt
fandtes brøstfældige, i Synderligbed imod Vores Have og fo r Nørreport,
hvor og ingen Værker ere«.
Man har beklaget, at Planen til Schiørts A rbejder ikke synes kendt i Nu
tiden. Der findes im idlertid Materiale, som giver en Forestilling om disse
Arbejder, saaledes det Kortblad fra ca. 1640, fra hvilket den S. 87 gengivne
Byplanskitse er taget.
Paa dette Kortblad er foruden Gadeprojektet fo r den nye Bydel løst skitseret
et Forslag til en ny Østervold, der rummer 672 Bastion fra Nørreport (d en
nes Bastion inclusive) til Sankt Annæ Skanse. Schiørts Projekt til Østervolds
Anlæg maa form odes netop paa denne Strækning at have haft
6
V
2
Bastioner.
Den hollandske Resident i København, der i en Indberetning gav sin Re
gering detaillerede Oplysninger om den nye Befæstningslinie, Voldens Højde
og Gravens Bredde, vidste, at der skulde være
6
V
2
Bastioner fra Kysten
(hvor ban dog maa mene Kastellet) til Nørreport. Dette maa saaledes fo r
Østervolds Vedkommende have været en ny Plan. Efter Stjerneplanen skulde
her kun være 5 Bastioner.
Der kendes endnu et Kort fra Tiden, som netop viser
6
1/2
Bastioner fra
Kysten til Nørreport og navnlig er af Interesse, ford i det tillige viser den
nye Voldlin ie sammen med et af den første Skanses Hornværker (se hos-
staaende F igur). Meget taler for, at disse Kortskitser er Forarbejder til
Schiørts Plan.
Det fremgaar af den oven for omtalte Indberetning af den hollandske R e
sident, at allerede det Projekt, der har dannet Grundlag fo r Schiørts Be
fæstningsarbejder, er blevet m ødt med Kritik af andre sagkyndige. Det var
fo r gammeldags, Bastionerne fo r smaa og Kurtinerne fo r lange, hævdede
man og paastod tillige, at det var Hans Majestæt, der v ilde have det udført
saaledes. End ikke Kongens egen Søn, den udvalgte Prins Christian, havde
større Tiltro til Faderens Sagkundskab. »Jeg haver fornemmet«, skrev han
i Maj 1642, altsaa under Arbejdets Forberedelse, »at Hans Majestæt haver
afstukket det Værk uden om Byen. Det var godt, om man hørte manges
Mening, som forstod det«.
Schiørts Fæstningsarbejder gav senere Anledning til en Meningsudveksling
mellem den gamle Konge og Rigsraadet, der i en Skrivelse af 5. December
1646 underdanigst henstiller, »at de Ingeniører, som nu er her tilstede, maa
Fæstningsplan ca. 1627.
i : 20ooo.
Udsnit af V . L . 1, V .
Fæstningsplan ca. 1640.
Schiørts Plan.
1
:
20
000
.
Efter V . L. 1, V I P .
90
SKIFTENDE PLANER