93 / 318
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Byplan for Ny-København.
1 : 10 000.
Teksl S. HS.
Første Forsøg paa at indarbejde det tid
ligere Gadenet i en Skakbrætplan, for
mentlig ca. 1640. Planen viser »den
store Stenbro
«
og den tredie Helsingørvej.
Vest for denne ses en foreslaaet Pla
cering af Sankt A n næ Rolunda.
Efter V . L. 1, V 1 1 -. M iddelfejl 6,6 % .
(D en skitserede Befæstningslinie er her
udeladt).
Den store Stenbro
spores endnu i Nybodergaden Gammel
vagt (øverst t. v.) og i Malrikelskel i K a r
reen nedersl l. h.
1
:
10
000
.
Raadet bifaldt disse Tanker, og Resultatet blev en Forordning af 28. Januar
1631 om en Skibsafgift, der skulde dække Udgifterne ved Opførelsen af
Boliger for Baadmandskabet paa et bekvemt Sted nær ved Holmen. Inden
en Maaned var forløbet, var Arbejdet i fu ld Gang, saa Planerne maa være
udarbejdet en rum Tid fø r denne Dato. Men faa Maaneder efter var Chri
stian IV indforstaaet med, at de indvundne Beløb kun vilde forslaa lidet:
»Efterdi jeg ikke kan se, at de Boder til Søfolket med den Indkomst, som
dertil deputeret er, ud i 60 Aar kan blive færdig«, skrev han til Rigsadmi
ralen og paalagde ham at bevæge Rigsraadet til at sørge for større Bevil
linger: »Mig at foretrække Penningen og siden tage Snak derfor, som hidtil
sket er, ded er intet min Lejlighed«.
Kongen maatte imidlertid nøjes med den først bevilgede Afgift, livis Va
righed ganske vist siden blev forlænget, og Byggeriet sattes i Gang, ikke i
Holmens umiddelbare Nærhed, men mellem Rosenborg Have og Kastellet,
dog med den store Stenbro som direkte Forbindelsesvej. Baadsmandsboderne
eller »de ny Boder«, som de kaldtes i Modsætning til de gamle, Skipper
boderne, der ogsaa i sin Tid liavde baaret nævnte Prædikat, blev saaledes
den første Bebyggelse i Ny-København. Det var en meget særpræget Be
byggelse, Rækkehuse med mellemliggende Haver og Gaarde og med snor
lige Gader, der var 25 Alen brede, en slaaende Modsætning til den gamle
Bys ofte kun 4-5 Alen og i hvert Fald aldrig 25 Alen brede Gader. Opfø
relsen af de ialt 619 Boder eller Huse, der blev bygget under Christian IV,
strakte sig over Aarene 1631-39.
Kongen har formentlig ved Planens Udarbejdelse betjent sig af sin T il
synsførende ved Skanseanlægget, Bygmesteren Hans von Steenwinckel. Ny
boders Anlæg blev ogsaa henregnet til Kgl. Majestæts Bygning ved Sankt
Annæ, eftersom Indtægterne af den forordnede Skibsafgift skulde tilgaa
Bygningsskriveren (Jonas Heinemarch), som skulde gøre Regnskab fo r de
indvundne Midler og deres Anvendelse.
PLANEN AE 1625— 27
8 7