89 / 318
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
I April og Maj 1631 blev der
»bukket Pæle for Dæmningen,
som gøres ud til Toldboden«,
og den 16. August 1632 fik
Daniel Baltzersen Afregning
for sit Arbejde paa denne
Dæmning. Han liavde først
»gjort en Dæmning ud til T old
boden med Pæle og Flager og
des Tilbehør 26 Roder lang«.
De 3 Hornværker.
Se Fig. næste Side.
En Entreprenørkontrakt afsluttet den 7. Juli 1636 med Jørgen Andersen
af Helsingør og den kendte Borgmester paa Christianshavn Jakob Madsen
giver Indblik i Datidens Arbejdsforhold. Der blev sluttet Akkord
»om saa mange Stenkister, som kan sættes fra Norden Toldboden og til
den anden Dæmning, til hvilke Stenkister de selv paa deres egen Be
kostning og Eventyr skal forska ffe alt, hvis der til hører, godt Gullands
Fyrretømmer og Deler, og dem i alle Maade vel forvare med IJakke-
bolter og Spiger. Og samme Stenkister selv og at lade ophugge og med
deres eget Folk dem at lade udføre, og med Sten og Sand dem neder-
synke, eftersom de andre, der paabegyndt er, forefindes i Længden og
i Bredden, og ellers dem i alle Maade vel forvare, som de vil ansvare
og være bekendt. Og naar samme Stenkister fuldfærdig er, skal de af
Bygmestrene besigtiges, om de saa lovlig er, som det sig bør og udlovet
er. Og naar de saa lovlig findes færdiggjort, er dem fo r hver Kiste lovet
og tilsagt fem Hundrede og fyrretyve Rigsdaler, og skal Pengene dem
forstrækkes, eftersom Arbejdet gaar fort til. Og dersom nogle af samme
Stenkister bliver paa dybere Vand udsat, end de som allerede sat er,
og der befindes mere af Tømmer og andet at medgaa, end til de fo r
rige, da skal de besigtiges og af Part (d. v. s. å parte) betales«.
Med de nævnte to Mænd samt Tolderen i Helsingør, Villum Mortensen,
var der samme Aar i Januar kontraheret om Fuldførelsen af Nyboder, og
nu paatog de sig ogsaa at gøre Skansen færdig. Arbejdet ved Nyboder gen
nemførte de; men Udviklingen hindrede dem i at føre Skansearbejderne til
Ende.
De tre store Hornværker blev imidlertid paabegyndt efter den fastlagte
Plan. I Februar 1630 udleveredes der Materialer til Opførelsen af et Hus i
»det middelste Hornværk«, og samme Aar i Juli til »Rækker« (Rækværk)
omkring det samme Anlæg samt Materialer »til at afpæle det Hornværk,
som han (d. v. s. Voldmester Thomas Hansen) nu skal arbejde paa ved
Tømmerhaven«. Imidlertid synes dette ikke at være blevet til noget, for
Aaret efter er der atter Tale om »at afpæle Hornværket ved Kompagni
huset«, og det maa dreje sig om det samme Hornværk. I Juli 1631 var der
endelig udleveret Materialer til et Hus »ved det Øster Hornværk at forvare
Redskabet udi, som bruges paa Værket«. Naar man her bruger Betegnelsen
Øst om et Anlæg, der i Virkeligheden laa mod Nord, stammer det vel fra,
at man i det hele taget bibeholdt den gamle Betegnelse Østervold fo r den
nye Voldlinie, skønt denne i Virkeligheden vendte mod Nordvest!
En Afregning den 27. Juli 1637 med Voldmester Thomas Hansen for del
Arbejde, han til denne Dag har udført paa »alle tre Hornværker, Dæm
ninger og Flakværker« viser, at Sankt Annæ Skanse har været sat i Arbejde
efter Planen med de tre store Hornværker mod Landsiden og 2 Flakværker,
hvormed øjensynlig menes Halvbastionerne imod Søsiden, som var anlagt
i det »flakke« Vand.
Det synes fra første Færd at have været Tanken at lade det store Skanse
anlæg, hvis midterste Hornværk strakte sig henved
1/2
km ind i Land, ind-
gaa i en ny Befæstningslinie, der i en Bue skulde føres fra Nørreport uden
om Rosenborg Slot med Tilslutning til netop det nævnte Hornværk. Denne
projekterede Fæstningsring afgrænsede et ca. 70 ha stort Omraade, som
naturligt vilde kunne sammenknyttes med den gamle By, en Bvudvidelse,
der vilde betyde en Fordobling af Stadens Omraade og en Forøgelse af dens
Havnefront med ca. 1 km.
Byplanen fo r det nye Byomraade med den nye Fæstningsring og Sankt
Annæ Skanse var konstrueret som en Helhed og udformet efter det af Da
PLANEN AF 1625-27 8 3