68 / 318
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
hele taget var imod en Bebyggelse saa nær op ad Slottet »paa Skarnholmen,
som Byen given er af de frem farne Konger til at sætte deres Baade og
hænge deres Fiskeredskaber paa«, afhændede Kongen dog selv adskillige
Grunde paa Skarnholmen. Og da Kanalen ved Gammelstrand saa nogenlunde
havde faaet sin senere Bredde, op førte han um iddelbart Nord fo r Slottet dets
Staldbygning og Ridebane.
Naar Slotsholmens Omraade ogsaa blev øget m od Øst, stod det i Forb in
delse med Anlægget af Christianshavn, som neden for nærmere omtales.
Ogsaa her blev der fyldt op med Renovation, saa den Dæmning blev til,
der dannede det ene Udgangspunkt fo r den i Aarene 1618-20 byggede
Christiansliavnsbro eller den »store Amagerbro«, den senere Knippelsbro.
Som et Udslag af Christian IV.s Iver fo r at støtte Handelslivet i Hoved
staden, blev i de samme Aaringer Grundvolden lagt til Børsen, færdigbyg
get i de følgende Aar op til 1631. Den maa ses i Forhold til Kongens og
Tidens merkantilistiske Indstilling, efter hvilken Statsmagten paa enhver
tænkelig Maade skulde støtte og organisere Næringslivet, og dens Placering
syntes ideel, nær Indløbet til den gamle Havn og med Kajplads ud til
dette, saavel som til en gravet Kanal paa den modsatte Side over imod
Tøjhuskomplekset. Oprindelig var Bygningen jo en virkelig Varebørs med
40 Kræmmerboder, 20 paa hver Side i nederste Etage, Oplagsrum fo r gro
vere Varer, og en stor Sal i andet Stokværk, hvor Detailhandelen med de
finere Varer fandt Sted. For saa vidt var hele Anlægget ikke uden Slægt
skab med den m iddelalderlige Bodebebyggelse, der havde været forbeholdt
visse Næringsdrivende.
Saavel Terrænet mellem Børsgraven og Proviantgaarden som mellem
Børsen og Knippelsbro blev i Christian IV.s Tid bortsolgt og privat bebyg
get; men samtlige borgerlige Indbyggere paa Slotsholmen blev baade i
gejstlig og verdslig Flenseende lagt under den nye Købstad Christianshavn.
I det store og hele havde Slotsholmen i Løbet af Christian IV.s T id faaet
det Omfang, den senere beholdt, og skønt Gadeføringen ikke er den samme
som i hans Tid, saa lidt som den nu bestaaende Bebyggelse, udgør hans
Tøjhuskompleks tillige med den farveprægtige Børs et iøjnefaldende Træk i
Byens Fysiognomi.
Bdrsgraven forsvandt ved Knippelsbros Ombygning 1868-69.
Børsen
i 1830rne set fra Holmens Bro.
Efter Akvarel af H . G. F . Ilolm .
Knippelsbro og Borsen.
1ste Knippelsbro opføres
1 6 1 8 -2 0 .
Børsen fuldføres 1631.
Om Børsen og dens Beliggen
hed se Illustrationer S. 71.
6 2
SLOTSHOLMEN