66 / 318
rende Danmark, inklusive de skaanske Landsdele, Norge og Hertugdøm
merne. Den var dels dikteret af hans — og Tidens — merkantilistiske Ind
stilling, som tilstræbte Beskyttelse og Fremme af Handel og Industri, men
ikke m indre af hans Omsorg fo r Rigernes Forsvar. D erfor er hans Fæst
ningsanlæg og hans Bybygningsarbejder tit kædet saa tæt sammen, at det
er vanskeligt i de enkelte T ilfæ lde at give den ene eller den anden af disse
Arter Byplanlægning Forrangen, og dette gælder ikke mindst i Hovedsta
den. Det var nok Hensigten at skabe en blomstrende Handelsby, at drage
Fordel af denne gamle Øresundshavns fortrinlige Beliggenhed; men Kon
gens forskellige Byplanarbejder var saa godt som alle i første Række h id
kaldt af militære Hensyn; det gjaldt at skabe de bedste Havneforhold fo r
Orlogsflaaden og, som det fandt sit Udtryk i et Kongebrev af Aar 1600, en
befæstet Hovedstad: »til forefa ldende Nødtørft og Lejlighed dette ganske
Lands (Sjællands) Indbyggere til et Værn, Tilflugt og Beskyttelse.«
Det første store Foretagende, Christian IV lod sætte i Værk til Ud
videlse af Københavns By og Befæstning, var Opførelsen af Søarsenalet
Syd fo r Slottet. A llerede i 1596, da han selv overtog Regeringen, var der
Tale
0111
det nye Rustkammer, Kongen »naadigen var tilsinds at ville
lade indrette«, og 1598 var Planerne saa vidt, at man kunde afmærke
Byggepladsen og begynde at nedramme Pæle til Fundamenterne. Det nye
Arsenal optog nemlig ikke alene den Del af Slotsholmen, hvor der fø r havde
ligget forskellige Værksteder og Magasiner af lignende Art (bl. disse Chri
stian III.s Bindingsværkstøjhus og Frederik II.s Provianthuse), det strakte
sig langt ud i Kallebodstrand, der her blev op fy ldt med »Jord, Grus og Møg«.
Efter Planen skulde det være et 4-fløjet Kompleks af meget betydelige D i
mensioner, nemlig tre lige h øje Bygninger m od Nord, Øst og Vest, af hvilke
den første aldrig blev op ført i den paatænkte Længde, mens de to andre
staar endnu, Proviantgaarden og Tøjhuset. Hertil kom en fje rd e noget
lavere Længe, der har maattet vige Pladsen fo r det kgl. Bibliotek. Gen
nem denne var der Indsejling til det firkantede, udgravede Bassin mellem
de fire F løje, en Ekviperingshavn fo r Orlogsskibene. Den var hegnet af
Mure, der til Dels staar endnu og danner Grænsen fo r den nuværende Bi-
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Tøjhushavnen.
Udsnit af van W ijk s Prospekt 1611,
som viser Christian I V .s planlagte
Tøjhushavn med de omgivende B yg
ninger. Til venstre Tøjhuset, til højre
Proviantgaarden. Fløjen ind mod B yen
kom ikke til Udførelse. Yderst til venstre
i Billedet ses den murede Skanse, som
siden blev
»det store B ryghu s
«.
Original i Nationalmusæet.
(U d sn it af samm e P rospekt ses S . 64 ).
ARBEJDER PAA
SLOTSHOLMEN
Søarsenalet og Tøjhus
havnen.
V . Lorenzen: Chr. IV , S. 64,
jfr. O tto B lom : K iøbenhavns
Tøihus, Hist. Tidsskrift, 6, I,
S. 549 ff.
6 0
SLOTSHOLMEN