69 / 318
ÆNDRINGER 1 DEN
GAMLE BY
CHRISTIAN IV.s BYPLAN
ARBEJDER
Y. Lorenzen, o. anf. Værk,
S. 81 f, jl'r. K. D. V, S. 7.
O. Nielsen IV , S. 82, S. 314,
jfr. IC. D. II, S. 618.
O. Nielsen IV , S. 82, S. 414 f.
Silkeboderne.
1
:
2
000
.
Arkitekt Chr. Christensens Rekonstruk
tion, indtegnet paa moderne Matrikelkorl.
D e sman Grunde er siden næsten alle lagt
sammen til større; men der kan endnu
konstateres Overensstemmelse mellem Bo
derne og de nutidige Skel.
Efter V . Lorenzen: Chr. I V og II. D . I I I ,
S. 62 ff.
Det har ingen byplanmæssig Interesse, at et af Christian IV.s aller
første Byggearbejder gik ud paa at forsyne det gamle Blaataarn paa Kø
benhavns Slot med et højt, leddelt Spir, øverst oppe prydet med tre Kroner,
den ene over den anden. Man skal heller ikke her komme nærmere ind
paa Omtale af andre af Christian IV.s Monumentalbygninger, der endnu
pryder København. Det maa dog nævnes, at det sengotiske Raadhus i
1606-10 blev ombygget i Renæssancens Aand, og at Gammeltorvs Brønd, »det
kostelige Kobberbækken«, den bekendte Springvands-Fontæne, i Overens
stemmelse med Tidens æstetiske Krav blev flyttet midt ud paa Pladsen og
opstillet efter Raadhusfacadens Midterakse.
Kongens Omsorg fo r Stadens Raadhus førte dog ogsaa til Foranstaltninger
af byplanmæssig Betydning, idet han i 1606 befalede: »at de Huse og Vaa-
ninger, som staar sønden næst op til Raadhuset indtil alle tre Gader aldeles
udi Grunden bliver nedbrudte, og at Pladsen bliver ryddeliggjort, den Gamle
Torv dermed at forvide og rundt omkring Raadhuset at gøre udi eet«. An
lægget af det statelige Bycentrum med Gammeltorv og Nytorv som een sam
menhængende Plads omkring det moderniserede Raadhus skulde dog ikke
alene være Byen til »Prydelse«, ogsaa til ikke ringe Fordel paa Grund af de
bedre Pladsmuligheder for Torvehandelen. Men Borgerskabet maatte rigtig
nok selv betale Udgifterne i Form af en ekstraordinær Byskat.
Ogsaa mod Øst blev Byplanen ændret ved Anlæg af et Par helt nye Gader.
1620 sluttede Christian IV Kontrakt med en Murermester, »at han skal af
Grund opmure og forfærdige den Vor Plads, som Vi fra Købmagergaden og
ud til Pilestræde haver ladet igennem bryde, og skal foreskrevne Plads op
bygges med 28 Vaaninger, 14 paa hver Side af Gaden — — — «. Disse i
Kontrakten nærmere beskrevne Bygninger langs den 12 Alen brede Gade
skulde huse tyske Silkevævere, som paa Grund af Religionskrigene havde
maattet forlade deres Hjemstavn, og som Kongen havde indkaldt. Det var
hans Hensigt at oprette en hjemlig Silkeindustri, som det dog ikke ly k
kedes at holde gaaende i ret mange Aar, hverken med Statsdrift eller
senere som privat Foretagende, og i Aarene efter 1627 afhændedes Husene
i Silkegade efterhaanden fra Kronen. Ogsaa Gadenavnet Gaimnelmønt er
betegnende. Denne Gade blev anlagt paa det gamle Clara-Klosters Grund,
der hvor den kgl. Mønt havde til Huse igennem en længere Periode, og
hvor der en kort Overgang havde været Giethus (Kanonstøberi). Her
havde Christian IV ladet bygge en Række »Boder« (Tjenesteboliger for
Haandværkere o. a. Folk i Statens Tjeneste), der efterhaanden blev afhæn
det, og her havde han ogsaa planlagt Opførelsen af en ny Kirke, hvad der
imidlertid ikke blev til noget paa Grund af Kalmarkrigen; siden blev
ÆNDRINGER l DEN GAMLE BY
63