58 / 318
Opført omkring 1756 efter Arkitekten Nic. Eigtveds Typetegning. Frede-
riksstaden blev skabt paa et Kongebud, og saavel Byplanen som de enkelte
Bygningers Udformning blev lagt i Eigtveds Haand. For at frem tvinge en
harmonisk Helhed stillede Arkitekten Krav om, at de Borgerhuse, der blev
op ført i Kvarteret, skulde have samme Højde, flugtende Gesimser og Vin-
duesbaand og en ensartet Inddeling og Udsmykning. Husene maatte ikke
gøre sig selvstændigt gældende, idet de nærmest var at opfatte som fint
panelerede Vægge i Gaderummet. Den meget yndede Gavlkvist var hermed
dødsdømt, og det brogede Murværk, der lige siden Renæssancen havde
præget københavnske Huse, maatte vige fo r de graa Murflader. I Facaderne
lod man enten Midtparti eller Sidepartier springe ganske lidt frem , medens
llade Licener, tilbageliggende Felter og profilerede Vinduesindfatninger
g jorde Husvæggen levende, let og elegant uden grove Kontraster.
Selv
0111
den af Eigtved skabte københavnske R okoko bliver af ret kort
Varighed (de første nyklassicistiske Huse optræder allerede i 1760’erne),
faar den afgørende Betydning fo r dansk Arkitektur i de følgende 100 Aar.
I Planen b liver det almindeligt, at flere af Lejlighedens Rum lægges ud i
en S idefløj, som især paa smalle, dybe Grunde kan faa et Areal, der er
større end Gadehusets. (Se Overgaden oven Vandet 20). Det at lade L e j
ligheden brede sig ud i en Sidebygning er fo r større E jendommes Vedkom
mende fo r saa vidt ikke noget nyt. Vi kender det allerede fra Strandgade
30, hvor Køkken og Sommerstue optager Sidelængens Stueetage. Ogsaa
Aabenraa 30-32 er et Eksempel paa denne Planudformning. Det er dog først
i de Eigtvedske Huse, der virkelig kan tales om en fast Plantype; og denne
vinder en overvæ ldende Udbredelse i de følgende 150 Aar.
Klassicistisk Flus, op ført 1802, der viser hvordan »Sidehusplanen« paa
smalle Grunde b liver en Karikatur af sig selv.
V irkelig fornemt, klassicistisk Borgerhus, op ført 1796 fo r en af Byens Stor
købmænd. Med den indbyggede Søjlefront har Arkitekten — i højere Grad
end det almindeligvis lod sig gøre i det borgerlige Byggeri — søgt at nærme
sig de klassiske Forbilleder.
I denne Periode bliver Planen med den lange S idefløj næsten eneraa-
dende. Det er karakteristisk, at H jørnet mellem Forhus og Sidehus saa at
sige altid er skraat eller kvartcirkulært (konvekst) afskaaret. Her ligger
Spisestuen (i bekvem Nærhed af Køkkenet i Sidehuset) m ed sit eneste
Vindue i den skraa eller kvartcirkulære Hjørnemur. I større Bygninger, hvor
S idefløjen er særlig lang, indskydes en m ørk Gang fra Spisestuen til K øk
kenet bag de øvrige her beliggende Beboelsesrum. Den lange Gang gaar
igen i en Mængde københavnske Huse; endnu saa sent som i Begyndelsen
af dette Aarhundrede opførtes ikke faa E jendomme med denne Plan.
Klassicistisk H jørnehus med een Lejlighed i hver Etage, op ført 1798-99.
Den stilfærdige, harmoniske Udformning er karakteristisk fo r de Borger
huse, der blev op ført efter den anden store Brand i 1795. De skraa H jørne
afskæringer var et Led i de Reguleringsbestræbelser, der gennemførtes efter
Branden.
Hjørnehus med tre smaa Lejligheder i hver Etage, form odentlig bygget
efter Englændernes Bombardement i 1807. Det simple, velproportionerede
Hus er et godt Eksempel paa Spekulationsbyggeri med Lejligheder fo r
Smaakaarsfolk.
FRA BISPETID TIL NUTID
Amaliegade 14.
Matr. Nr. 121,
Sankt Annæ Øster K vt.
Overgaden oven Vandet 20.
Matr. Nr. 192,
Christianshavns K v t.
Ved Stranden 14.
Matr. Nr. 154,
Øster K v t.
Admiralgade 21.
Matr. Nr. 164,
Øster K vt.
Landemærket 17.
Matr. Nr. 174,
Rosenborg K vt.
5 2
BYGNINGSTYPER