54 / 318
Stort barokt Borgerhus, der en Overgang liar tjent som Bolig fo r en H o f
præst. Dagligrummene med Køkkenet laa i Stueetagen, saavel i Forhus
som i Sidehus, medens den anden Etage hl. a. rummede en stor Sal. I det
lille, fritliggende Baghus var Stald og Vognport. Tegningen her er en Re
konstruktion paa Grundlag af en Plan fra 1748; Bebyggelsen som Helhed
er forsvundet, kun Forhuset eksisterer endnu i ombygget Tilstand.
Dobbelthus, op ført 1730-33 af Arkitekten Philip de Lange som Bolig fo r
to reformerte Præster. Huset er delt lodret gennem Forhusets Midtparti og
Sidehusets Tagrygning, saaledes at hver Lejlighed optager et halvt Forhus
og et halv Sidehus. Da der oprindelig kun fandtes Ivøkkener i Stueetagen
(i Sidebygningen), maa man gaa ud fra, at der — til Trods fo r at Stue og
første Sal i øvrigt er saa at sige ens — kun var én selvstændig Lejlighed
i hver af de to Halvdele. Maaske har »Salen« (første Sal) eller en Del af
denne været lejet ud; en Ordning, der i København synes at blive alm inde
lig i Tiden efter den store Brand i 1728.
Barokt Hus, op ført 1734. I Modsætning til de to foregaaende, omtrent sam
tidige E jendomm e er Nørregade 13 et Etagehus med én Lejlighed i hver
Etage. Saa vidt det hidtil har kunnet oplyses, fandtes Huse med flere lige
dannede Lejligheder over hinanden ikke fø r den store Brand i 1728, me
dens det b liver den almindelige Bolig form i Aarene efter. Om Branden
netop danner Skellet er vanskeligt at sige, da der kendes meget faa Byg
ninger fra Tiden um iddelbart fø r 1728. Det er im idlertid en Kendsgerning,
at Folk, efter at
3/4
af den indre By var lagt i Aske, flyttede sammen i de
uskadede E jendomme, hvilket medførte en kolossal Overbefolkn ing; og dette
kan meget vel have fremtvunget den nye Boligform . I alle Tilfæ lde har
det givet Stødet til Typens vældige Udbredelse. Det Mandtal, der blev op
taget um iddelbart efter Branden, viser, at der gennemsnitlig boede 18-20
Personer i Huse med én Husstand og 23-25 i Huse med flere Husstande
(4-5 Husstande pr. E jendom var alm indeligt). Det var Fam ilien med Tyende,
fjernere Slægtninge, enlige Herrer, gamle Koner, afdankede Matroser, ind
kvarterede Soldater, foræ ldreløse Børn og først og sidst Folk, det var »brent
for«. I E jendomme med flere Husstande har disse alle Logerende. De mange
Husstande i samme Hus er utvivlsomt en Følge af Branden, selvom man
maa regne med, at det ikke var en ukendt Situation fø r denne. I Listerne
nævnes undertiden, at den og den ogsaa logerede i Huset fø r Branden.
Hvorom alting er, saa er der ingen Tvivl om, at der er sket en Forskydning,
og at det bevidste Etagehus først er blevet en Type efter den store Kata
strofe.
De omtalte Lister fortæ ller os ogsaa, at af de 1450 nedbrændte Bygninger
var 40 af Grundmur (hovedsagelig i Vimmelskaftet og paa Gammeltorv),
179 delvis af Grundmur, medens 1217 var helt af Bindingsværk.
De fleste af de endnu eksisterende Ildebrandshuse er ret simple; A fb ild
ningen af forsvundne Bygninger fra denne T id viser im idlertid, at de større
Huse ofte har været rigt udstyrede. Nørregade 13 med sine lange Pilastre
og den halvrunde Fronton er et af de faa »rigere« Ildebrandshuse, der endnu
er bevaret. Side- og Baghus er senere erstattet af andre Bygninger; de skit
serede Husblokke er tegnet paa Grundlag af Geddes Kort.
GI. Strand 46.
Matr. Nr. 13,
Strand K v t.
Aabenraa 32.
Matr. Nr. 248 A & B,
Rosenborg K vt.
FRA BISPETID TIL NUTID
Nørregade 13.
Matr. Nr. 31,
Nørre K v t.
4 8
BYGNINGSTYPER