50 / 318
Stor Renæssancegaard, op ført omkring 1636 paa en gennemgaaende Grund
mellem Strandgade (der dengang laa ud til Stranden) og Baggaden W ilders-
gade (tidl. Kongensgade). Hovedbygningen var vinkelformet med et grund
muret Langhus med en festlig svunget Gavlkvist m od Gaden og en Bindings
værkslænge med Svalegang langs det nordøstre Naboskel. Sidelængen inde
holdt bl. a. Køkkenet med den store aabne Skorsten. Adgangen til Rummene
paa 1. Sal saavel i Stenhuset som i Bindingsværkshuset foreg ik ad en udven
dig Trappe, der førte op til Svalegangen. De øvrige Bygninger, der alle var
af Bindingsværk, husede Bryggeri, Pakhuslofter, Stalde, Vognporte, Brænd
selsrum m. ni. (Strandgade 30 omtales som Bryggergaard omkring 1680 og
Bryggervirksomheden blev først endelig nedlagt i 1881).
Stenhuset med de kurvehanksbuede Vinduesstik, de graa Sandstensbaand
og Gesimser i det rødgyldne Murværk og de flotte Sandstensvolutter i Gavl
kvisten er karakteristisk fo r københavnske Renæssancebygninger.
Plovedbygningen beboedes kun af én Husstand; i Kælderen var der dog en
lille Lejlighed, der lejedes ud til Smaakaarsfolk — som oftest knyttet til
Virksomheden.
Renæssancegaard, vistnok op ført 1622 paa en gennemgaaende Grund i
Lighed med Nabogaarden. Men medens denne optager ca. Halvdelen af en
af de oprindelige Storgrunde, svarer Strandgade 28 nøjagtigt til en Tredie-
del, idet liele Storgrunden blev bebygget med tre ganske ens Gavlhuse. To
af disse blev i 1769 sammenbygget til et stort Hus, medens det tredie (nuv.
Nr. 28) bar bevaret sin oprindelige Form . Naar man betænker, at begge
Bygningsformer var velkendte, er det ikke saa mærkeligt, at man bebyggede
de bredere Grunde med Langhuse — eller rettere Vinkelhuse — og de
smallere med Gavlhuse, da dette hver fo r sig giver den bedste Udnyttelse
af det værdifu lde Areal ud m od Stranden. Gavlhuset er arkitektonisk ogsaa
den klareste Udformning af et Gavlkvisthus paa en smal Grund — og man
har næppe paa det Tidspunkt kunnet tænke sig at op føre et ordentligt Hus
uden den svungne Gavl ud m od Gaden. Bindingsværkshusene paa den
øvrige Del af Grunden har sikkert indeholdt Pakhuslofter, Stalde og Værk
steder. Det skal dog bemærkes, at de viste Baghuse ikke er helt saa gamle
som Hovedbygningen; de kan im idlertid meget vel have afløst m indre
Bindingsværksbygninger med en lignende Beliggenhed.
Dobbelthus, der tillige med to andre Dobbelthuse og et Enkelthus udgjorde
en samlet, ensartet Bebyggelse, op ført omkring 1650 af Rentemester Heinrich
Muller. Til hvert af de syv Huse har hørt et Pakhus med Hejsekvist ud imod
Kanalen bag Børsen. Der bar ogsaa været lavere Sidebygninger — vistnok
af Bindingsværk — mellem Forhus og Pakhus; men det er ikke klarlagt,
hvorvidt disse var oprindelige. Heinrich Muller har form odentlig lejet E jen
dommene ud til forskellige Handelsfolk, fo r han er E jer af hele Komplekset
endnu i 1664. I de følgende Aar tilskøder han hvert af sine Børn et af Husene;
omkring 1678 sælger de im idlertid alle deres Huse til Købmænd, Ilandels-
mænd og et enkelt til en Sejlmager.
De statelige, grundmurede Forbygninger dannede to og to et arkitektonisk
Hele, hvor alene de to Indgangsportaler angav, at det var selvstændige Huse.
Som i noget ældre Bygninger har Vinduerne store, kurvehanksbuede Stik;
men man har forladt de vandrette Sandstensbaand og Gavlenes svungne
Forsiringer. Barokken er begyndt at gøre sig gældende, selv om H oved for
men stadig er Renæssancens.
Bebyggelsen, der indtil Nedrivningen af Københavnerne blev kaldt de seks
Søstre (det syvende Hus var tidligere forsvundet), maatte i 1900 vige Pladsen
fo r Privatbankens nye Hovedsæde.
Alle Situationsplaner er i
1 : 1000, alle Skraaprojek-
tioner i 1 : 500.
Strandgade 30.
Matr. Nr. 43,
Christianshavns K vt.
FRA BISPETID TIL NUTID
Strandgade 28.
Matr. Nr. 44,
Christianshavns K v t.
Ngbørs 7-9.
Nu Matr. Nr. 109, Strand K vt.
(Matr. Nr. 63-69 paa Berg-
greens Karrékort 1887).
4 4
BYGNINGSTYPER