47 / 318
Architekten 1900-01.
Jfr. Professor, Arkitekt Mel-
dahls Udtalelse S. 279.
FRA BISPETID TIL NUTID
Befolkningstallene hidrører fra
»Bidrag til Københavns Be
folkningsstatistik« af Marcus
Rubin (A ftryk af Hist. Tids
skrift, 5. R . 121, K øbenhavn
1882). Beregningen bygger paa
Forholdstallet mellem Fødsler
og Folketal og er paa Grund af
K ildematerialet præget af en
vis Usikkerhed.
Billederne paa Side 40:
Foroven til venstre:
Amagertorv 6, opført 1616 i hol
landsk Renæssance.
Foto i Bym usæet.
Foroven til højre:
Store Kongensgade 84-78.
Bygget i 170O-Tallet.
Forneden til venstre:
Universitetsbiblioteket i F iol
stræde. Opført ca. 1860.
Forneden til højre:
»Ny Rosenborg«, Vestervoldgade,
opført 1893 94.
Navnet antyder, hvorfra Bygmesteren
har hentet sine Benæssancemoliver.
Malerisk Slum. Hjørnet af
Sankt Annæ Gade og Dron-
ningensgade.
Nedrevet 1935.
Tiirck Eneret.
Modsætningsforholdet til de forrige Generationers Byggemaade kommer
drastisk til Orde i følgende Udtalelse:
»Hvorledes saa f. Eks. Kjøbenhavn ud, det Kjøbenhavn, som var byg
get efter 1795 og 1807, og som kun var meget lidt forandret siden da?
Fremstiller det sig ikke fo r Tanken som en uendelig trist og graa Ked
sommelighed, et spidsborgerligt Øde, med ganske enkelte grønne Plet
ter? En ærlig rød Murflade blev jo knap taalt.«
Reaktionen mod tidligere Generationers Regularitet førte i forrige Aar-
hundrede til en Byggemaade, hvor Facadefremspring og opadstræbende
Bygningsdele skulde skabe en mere afvekslende og malerisk Bebyggelse.
En talentfuld Arkitekt fra denne Periode veg ingenlunde tilbage fo r med
en helt stilfremmed Bebyggelse at bryde ind i et af tidligere Stilarter præ
get Bybillede, saaledes som Tilfældet var med det efter Tegning af Herboldt
ca. 1860 opførte Universitetsbibliotek, der ses nederst t. v. paa forrige Side.
Betydningsfuldt er det at følge Udviklingen i Borgerhusets Forfald fra
Familiehuset og Haandværkerens Hus med Bolig og Værksted til den over
fyldte Lejekaserne, hvor en daarlig og alt fo r tæt sammenpakket Baghus
husbebyggelse ofte gemmer sig bag nette af Renæssancens, Barokkens og
Klassicismens Stilsans prægede Facader. Borgerhusets Forfald er en Følge af
den stigende Overbefolkning, som nedenstaaende Tal er Udtryk for.
Omkring Aar 1630 var Befolkningen inden fo r den omkring 1624 fu ld
førte Befæstning ca. 25 000 paa et Areal af ca. 73 ha, altsaa i Gennemsnit
fo r hele Byomraadet 342 Indbyggere pr. ha. Aar 1660 havde Byen ca. 31 000
Indbyggere, i 1680 ca. 60 000.
Indlemmelse af Ny-Københavns Omraade i Staden havde da forøget den
nes Areal til ca. 240 ha; men store Dele af den nye By blev af forskellige
Aarsager først senere inddraget til Bebyggelse, saaledes at den Fordobling
af Befolkningen, der fandt Sted i 20-Aarsperioden til 1680, har bevirket et
øget Befolkningspres.
Ved Opbygningen efter Brandene 1728 og 1795 var Byens samlede Be
folkning naaet op paa henholdsvis ca. 76 000 og ca. 100 000 Indbyggere, hvilket
BEBYGGELSEN
41