45 / 318
FRA BISPETID TIL NUTID
Helligaandshuset.
Delle anselige offentlige Bygværk giver
næppe en rigtig Forestilling om de be
skedne grundmurede Borgerhuse fra
Middelalderen.
(Jfr. Plan S . 29 ).
BEBYGGELSEN
Om Byens Lergrave se S. 11
og 12.
Vinduesglas blev almindelig
anvendt fra ca. 1500 og frem
kaldte en Revolu tion i Bygge-
maaden.
Borgerhus fra Middelalderen.
Til venstre en Kirkelade, til højre el
Borgerhus i Kalundborg H øjby. M en s
der ikke er bevaret middelalderlige B or
gerhuse i København, findes der en Del
i Købstæderne. Billedet giver Indtryk
af en aaben Bebyggelse fra 1500-Tallet.
Fotografi
i
Nationalmusæet.
Den oprindelige Bebyggelse har været Boder og Huse med lerklinede
Vægge; Byggematerialet hentedes fra Lergrave, hvoraf forskellige er paa
vist i de ældste Byomraaders Nærhed. Det var ikke at vente, at saadanne
Huse, formentlig almindeligvis tækket med Straa, skulde kunne modstaa
Tidens Tand.
I Bispetiden vandt Murstensbebyggelsen Indpas, men oprindelig næppe i
større Udstrækning, og bortset fra enkelte Fundamentrester har kun enkelte
Murstensbygninger fra det middelalderlige København modstaaet F jende
vold og Ildebrande. Helligaandshuset staar endnu trods nogen Omdannelse
som Minde om Middelalderens Bygningskultur; men ingen middelalderlige
Borgerhuse er bevaret uændret her i Staden. (A f Borgerhuse, der har været
saa velbyggede, at de har kunnet bevares op mod et halvt Aartusind, findes i
andre danske Byer et ikke lielt ringe Antal, visende den velhavende Borgers
2-3 Etagers, solidt byggede Hus).
Skiftende Smagsretninger har i de sidste Aarhundreder bragt vekslende
Stiltyper ind i Bybilledet, ofte saaledes at den ene Generations Arkitektur
er udviklet som Reaktion mod den foregaaendes.
BEBYGGELSEN
3 9