40 / 318
ladelse«, saa Gaderne blev saa snævre, at Køretøjer daarligt kunde passere.
Der var dog endnu ikke Tale om helt at forbyde den Slags Bebyggelse.
Magistraten skulde blot sørge for, at hvad der stod i Vejen fo r Trafikken
blev nedbrudt, og at der ellers af det, der blev staaende, ydedes Byen »Skel
og Fyldest«, altsaa en passende Afgift. Den sidste Bestemmelse g jorde Be
byggelsen lovlig og skulde naturligvis ikke animere Øvrigheden til at gaa
alt fo r strengt til Værks. Paabudet blev gentaget i 1581 og ved en Magi
stratsbeslutning af 1609, i hvilken det blev fastsat, at Skure og Bislag i
A lm indelighed ikke maatte rage ud over Rendestenen, og at denne i de
T ilfæ lde, hvor den var lagt længere ud i Gaden af Hensyn til saadanne
Udbygninger, skulde flyttes tilbage igen. Efter Forordn ingen af 1581 skulde
der afholdes aarlige Syn, saa man har flere gode Oversigter over denne
Bebyggelse, der fandtes udbredt over hele Byen — i 1620 i et Antal af
mere end 300 — men navnlig i Strand Kvarter.
Den voksende Trafik i de efterhaanden alt fo r snævre Gader bevirkede
imidlertid, at det mislige i Forholdet fo r A lvor gik op fo r de sagkyndige.
Trods sin nye Enevoldsmagt lykkedes det ikke Frederik III at afskaffe Ud
bygninger og Karnapper paa Østergade, og endnu 1681 kunde den nedsatte
FRA BISPETID TIL NUTID
Amagertorv.
Til højre ses den efter Branden i 1795
nedrevne Karré (nu Højbro P la d s). M an
kan se frem springende Baldakiner over
Datidens Butikker, en udvendig Trappe
m. m.
Efter Vilruvius.
O.
Nielsen V , S. 81 ff.
En Kræmmerbod i Slutningen
af det 18. Aarhundrede.
Sammenlign ovenstaaende Billede.
Efter Carl Christensen og A x el H enri-
ques »Strøget«, Bekonstruktion.
3 4
GADENETTET