![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
FRA BISPETID TIL NUTID
Kampen mod
Forlovsbebyggelser.
Om Begrebet F ortov se ogsaa
S. 263 ff.
O. Nielsen I, S. 144 f.
Udragende Allobsrør.
Efter Udsnit af Slik i Vitruvius (A m a
gertorv).
»U dstaaende R ender, som i R egn
vejr overøsede gaaende paa Gader,
sk jønt forbudne ved P lakat af 10.
Januar 1685, findes endnu paa enkelte
Steder« (H . Collisen: P h ysisk t-m edi-
zinske B etragtninger, K b h . 1907. S.
60).
der fandt Sted, især i Kvarteret ved Nikolaj Kirke og ved Nytorv. Der
forsvandt dog nogle Gader, nemlig Lille Færgestræde og Fuirens Gang, samt
den flere Gange dødsdømte, blinde Gyde Endeløs. Efter Bombardementet
1807 blev Frue Kirkeplads frilagt med den lille firkantede Udvidelse mod
Vest, det nuværende Bispetorv. Et Led i Reguleringen efter Ødelæggelsen var
ogsaa Anlæggelsen af Hauserplads med tilhørende Forbindelsesgader.
1815 stod det nye Raad- og Domhus færdigt, op ført paa det i 1795 ned
brændte V a j861111118’ Grund, og C. F. Hansen havde i den nye Slutterigade,
der afløste den skraa Sluttergade, skabt et af Byens mest markante Gade
billeder.
Derefter skete der i en lang Aarrække ingen mere gennnemgribende
Ændringer af Gammelkøbenhavns Gadeplan, ingen nye Gader blev ført
igennem fø r i den nyere Tid.
Samtidig med, at man gennem Aarhundrederne liavde arbejdet paa at
gøre den indre Bys Gadenet mere hensigtsmæssigt ved Gennemførelse af
nye Gader og Frilæggelse af aabne Pladser, liavde man paa anden Maade
bestræbt sig fo r at skabe bedre Færdselsforhold i Byen, dels ved Regulering
af de allerede eksisterende Gader, dels ved Nedlæggelse af de Gader, som
ikke tjente den egentlige Trafik, og som det iøvrigt i mange Tilfælde vilde
være umuligt at regulere.
Idet der her ses bort fra de ligeledes fortsatte Bestræbelser fo r at skaffe
mere bekvemme Tra fik forhold ved bedre Brolægning og Vandafledning,
drejede Gadereguleringerne sig i Almindelighed
0111
to Ting: For det første
at udvide og rette Gaderne ved at rykke Byggelinien længere ind, fo r det
andet at frigøre Fortovene fo r den især i ældre T id mere eller mindre faste
Bebyggelse af disse. Og Kampen mod denne Bebyggelse var begyndt først.
Oprindelig maa man have fundet det ret naturligt at inddrage offentlige
Gadearealer under privat Bebyggelse. Byens ældste Forretningskvarter var
jo opstaaet paa offentlig Torvegrund, og endnu i det 16de Aarlumdrede
kunde Bystyret gøre en Forretning af at afhænde Gadejord. Et Eksempel
er Magistratens Salg af et offentligt Stræde ved Lundebispens Gaard paa
Østergade, en Handel som dog efter en Retssag maatte gaa om igen. Et
andet Eksempel var Opførelsen af »Stenboderne« omkring 1530 paa Gaden
ved Helliggejst Kirke. Men adskilligt større Gene frembød den overliaand-
tagende private Udnyttelse af saa godt som samtlige Gaders »Fortove«.
At disse oprindelig var Fælleseje, offentlig Besiddelse, fremgaar tydeligt
af Definitionen i Jyske Lov, som siden blev optaget i Danske Lov 5-10-50:
»Ingen maa paa Fortov bygge, ford i Fortov er alle Mands«. Begrebet Fortov
var derimod i ældre Tid mere omfattende end senere, idet det i Virkeligheden
dækkede alle Adgangsveje, saavel til de enkelte Ejendomme som f. Eks.
Kvægets Drivvej til Fælleden — Lovgivningen havde i Hovedsagen mere
landlige Forhold for Øje — og egentlig vel al Gadejord. Efterhaanden kom
Betegnelsen i Byerne til kun at gælde den relativt smalle Strimmel Jord
mellem Husenes Facadelinie og Rendestenen, inden Tagdryppet, som man
sagde, idet dette med Datidens fremspringende A fløbsrør fra Tagrenderne
maatte være et temmelig vidt Begreb, og der opstod den Anskuelse, at dette
Areal var undergivet Husejernes private Raadigliedsret. Saa meget mere som
ogsaa Fodgængertrafikken i Datiden foregik ad Gadens Midte og ikke langs
Husfacaderne. Det var fristende at tage dette Areal i Anvendelse, og det
blev gjort i stor Udstrækning, saa en broget Bebyggelse bredte sig langs
Gaden, Kælderhalse, Skure, Bislag, Drikkeboder (altsaa en Slags Fortovs
restauranter) og Krambænke (Butiksudstillinger), ja i adskillige Tilfælde
nøjedes man ikke med den af Rendestenen afstukne Grænse. Under Frederik
II toges første Skridt til en Regulering, og det blev foreholdt Magistraten,
hvorledes »mange af eders Medborgere lader bygge og opsætte Hytter og
smaa Boder ud med deres Huse paa Byens Grund uden al Forlov og T il
GADENETTET
3 3