43 / 318
FRA BISPETID TIL NUTID
Andre Reguleringer
efter 1683.
K .
D. V II, S. 36.
K. D. V II, S. 62, 172, 292, 392.
R .A .: Indlæg lil Sjæll. Tegn.
1754/198.
Rescript 26/ å- 1754.
R .A .: Bygningskommissionen
af 1742, Forestillinger 1756/17.
Flytningen af Byens Porte bevirkede, at der opstod nye Hovedfærdsels-
aarer. Vesterports Flytning mod Syd medførte senere Anlægget af Frede-
liksbeiggade (efter Branden 1/28) og dermed Gennemføringen af »Strøget«.
Ved Nørreports Flytning blev Købmagergade i mere udpræget Grad end
forhen en af Byens Hovedgader. Den skiftende Placering af Østerport be
rørte vel ikke Gadenettet i den egentlige gamle By, men bestemte naturligvis
Gadeføringen i Ny-København.
Ved Forordningen af 27. Februar 1683 var der endelig skabt Lovhjemmel
fo i successive at gennemføre en Regulering af Byens alt fo r snævre Gader,
dels paa Grund af Brandfaren og Faren fo r Epidemier, dels paa Grund af de
elendige Færdselsforhold. Magistraten blev bemyndiget til at undersøge F or
holdene og indstille, »hvorvidt samme smaa Stræder og Gange enten ganske
skal tillukkes og afskaffes, eller og saaledes forvides, at der magelig kunne
køre Vogne til hver Mands Dør. Mens hvor de eragter, at det sig ikke for
denne Tid skulde kunne lade gøre, der skal de sætte Maal, hvor vidt samme
Gader skal forvides, og hvor vidt Husene skal indflyttes, naar noget af de
dei nu staaende saaledes forfaldt, at det af ny igen skal opbygges, hvilket
og skal tages i Agt i de andre store Gader, hvor mange over Gadernes rette
L inje have udbygt.«
I Henhold til disse Bestemmelser blev der virkelig i de følgende Aar af
og til fo i etaget enkelte mindre Reguleringer. A f Vigtighed var Reguleringen
af »Gaden ved Havnen bag Magstrædet«, den senere Nybrogade, i 1694. 1687
blev der takseret en Grund i Antoniegade og Regnegade, som skulde udlægges
til Gadens Udvidelse, 1689 Grunde i Antonigade og Christen Bernikovstræde,
1692 i Vingaardsstræde; men det blev altsammen Smaatterier, der ikke
kunde ændre Helhedsbilledet, og der kom ikke nogen samlet Aktion mod
de smaa Stræder, hvilket Forordningen egentlig hjemlede.
Da Ildebranden i 1728 ødelagde saa stor en Del af den gamle By, at en
omfattende Regulering skulde anses fo r mulig, blev den radikale Regule
ringsplan, som forelaa, langtfra fulgt. Om de trods alt betydelige Ændringer
som fandt Sted, henvises man til Afsnittet om de store Brande, hvor ligeledes
omtales Ændringerne efter Branden 1795 og Bombardementet 1807. Magi
straten havde 1754 gjort Indstilling til Kancelliet om Regulering af forskellige
Gader. Mens Forholdene var saa nogenlunde efter Reguleringen i den af
brændte Del af Byen, gjaldt dette ikke i Almindelighed og i Særdeleshed
ikke »udi det Distrikt omkring Nikolaj Kirke og i de saakaldte Skipperboder,
som er meget farlige, besynderligen i Tilfælde af ulykkelig Ildsvaade«.
»Vel er der allerede gjort Begyndelse med nogle Steder i disse smalle
Gader, hvor Husene ere indrykkede. Men paa det alle deslige Gader i Almin
delighed med Tiden kunde blive udvidede og passable, skulde vi herved
allerunderdanigst indstille til Eder Kgl. Majestæt om det ikke maatte os
tilkendegives, efterhaanden som nogen melder sig at nedrive de gamle
Huse og igen opbygge ny, i efterfølgende Gader, at fastsætte hvonneget af
Grunden til Gadens Udvidelse skulde udlægges, imod at Grundens Ejere
fik billig Erstatning fo r det som han deraf mistede efter uvildige Mænds
Taxt.«
Magistraten fik 1754 den ønskede Lovhjemmel med Hensyn til Gaderne:
Vingaardsstræde, Fortunstræde, Admiralgade, Lille Færgestræde, Lille Kirke
stræde, Ulkegade, Hvælvingen ved Nikolaj Kirke og begge Sider af Kirke-
gaarden, Halmstræde, Skvaldergaarden, Nellikegangen, Lille Kongensgade,
Læderstræde, Kattesundet, Hestemøllestræde, Gaasegade, Fuirens Gang,
Peder Madsens Gang og Christen Bernikovs Stræde.
Den nye Forordning virkede næppe revolutionerende, skønt man af og til
benyttede Lejligheden til at rette paa Gadelinierne. Men den stykkevise Ind
rykning bevirkede naturligvis, at de fik et alt andet end regelret Udseende.
GADENETTET
3 7