42 / 318
FRA BISPETID TIL NUTID
Som i saa mange andre T ilfæ lde varede det im idlertid længe, inden
dette Spørgsmaal blev løst, og først i 1686 blev der atter Røre om det. Det
var den et Par Aar fø r nedsatte Kommission, der tog Sagen op i Henhold
til Forordn ingen af 1683:
»Da med de fornemste af Stadens Gader er kommet saa vidt, at man
bør, ligesom mellem Rosenborg Have og Nørreport sket er, være betænkt
paa at begynde med Fartens og Vandfaldets Indrettelse udi den Distrikt
langs Volden, indværts fra Krudttaarnet (den gamle Nørreport) fo r
Enden af Nørregade og til Vesterport, hvor os fornem lig tvende Ting
møder, som derhos vil udi Agt tages, nemlig en Del af Bygninger og
Haverum paa den ene Side, af Voldenes Irregularitet, megen henkastet
Fy ld og Urenlighed paa den anden Side, fo r des Aarsag man sammesteds
intet kan foretage, førend man den rette Bredde til Gadens Fu ldkom
menhed kan faa at vide, eftersom paa begge Sider en Del vil nedbrydes
og bortrømmes, saafremt der en ret Gade og alm indelig Kørsel og
Gang skal være.«
Gotfred H offmann fik derefter Ordre til at afsætte Gaden efter den Teg
ning, han selv havde indleveret, og Magistraten maatte igen udmelde uvil
dige Mænd til at taksere den Skade, som v ilde blive tilføjet Lodsejerne langs
Volden. Men heller ikke i denne Omgang blev det til noget, og i 1693 udgik
der en lignende Ordre, der støttede sig til en ny Plantegning fra 1687, som
dog i Enkeltheder stemte overens med den ældre. Uagtet det blev paa
budt, at Gaden efter denne »Anno 1687 allernaadigst approberede A frids
ning med forderligste skal anlægges og indrettes«, blev der i 1699 udstedt
endnu en Befaling af saa godt som det samme Indhold, og i Juni Maaned
samme Aar fik de beskikkede Kommissarier Besked om at paaligne Byens
Borgere Udgifterne til Reguleringen.
Alligevel skulde Christian V ikke opleve at se Sagen ført igennem, og først
en Indstilling fra Politimesteren til hans E fterfølger gav Stødet til, at A rb e j
det blev g jort færdigt. Voldgaden fra Nørregade til Vesterport havde siden
Belejringen overhovedet ikke kunnet befares med Vogne, og selv om en
Del Beboere havde rettet sig efter de udstedte Paabud og efter Hoffmanns
»A fstik«, var det ikke alle, »men en Borger ved Navn Peder Thuesen
boende paa H jørnet af Nørregade, hvor Farten i denne Gade først indgaar,
saavel som Hr. Etatsraad Schøller med flere, holdt tilbage med deres Huse
og Haver at indrykke . . . . « , hvortil endvidere kom, at Kommandanten vilde
have Voldgaden udlagt bredere, end det havde været Hoffmanns Plan. Politi
mesterens Indstilling gjorde, at Sagen blev taget op og gennemført. De
beskikkede Herrer fik Paalæg om snarest at føre deres Kommission til
Ende, mens samtlige Indbyggere i Byen, som havde Heste og Vogn skulde
møde med deres egne Folk og køre al den Urenlighed, som fandtes langs
Volden, bort.
Voldgadernes Regulering.
1 : 5 000.
Approberet Projekt 1687.
Tværgaden længst til venstre er N ørre
gade, uderst lil højre Vestergade. M an
genfinder let del karakteristiske K næ k ved
nuværende Jarm ers Plads.
Plan i Rigsarkivel.
O. Nielsen V , S. 56 ff.
K. D. V II, S. 414, 549 f, 565 f.
O. Nielsen V I, S. 256 f, jfr.
K . D. V II, S. 567 f.
3 6
GADENETTET