![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
Naar Gammelkøbenhavns Gadenet i Løbet af det følgende halve Aar-
hundrede blev ændret paa ret gennemgribende Maade, skyldtes det Ilde-
brandene, frem for alt den første store i 1728. Her skal kun Hovedresultaterne
nævnes, at Nygade blev anlagt efter en Brand 1685, og at Frederiksberggade
gennemførtes efter Branden i 1728. Samtidig blev Kultorvet udlagt og
enkelte Gader forlænget, nemlig den paa Helliggejsthusets Grund anlagte
Kokkegade, der blev ført ud til Vimmelskaftet gennem det gamle Madtorvet,
Knabrostræde, der blev forlænget til Vimmelskaftet og Kattesundet til
Vestergade.
Et enkelt nyt Gadeanlæg i 1780erne skyldtes privat Foretagsomhed. Mellem
Købmagergade og Pilestræde laa paa den T id det saakaldte Reventlowske
Hotel, en meget betydelig E jendom , sammenlagt af fire ældre Gaarde,
med anselige Bygninger og en stor Havegrund. Det var dog længe siden,
Palæet havde været til Pryd fo r Byen. Tværtimod havde det i en Aarrække
været Staden til Skade, Vanzir og Tab. »T il Skade, fo rd i faa eller ingen
Beboere og intet Næringsbrug fandtes paa saa stor en Plads. T il Vanzir,
ford i Bygningerne vare indhegnede med Mure til Købmagergade og P ile
stræde, og det saa langt frem i den sidstnævnte Gade, at ingen Fodgænger
her kunde passere forb i en Vogn. Og endelig til Tab, fo rd i E jerne af Hotellet
bavde Indkvarteringsfrihed«. 1783 købte Tømrermester Boye Junge hele
Komplekset fo r 24.000 Rdl. og anlagde og bebyggede i de følgende Aar
den nye Kronprinsensgade. Bygherren gennem førte iøvrigt kun sit F ore
havende med stort Besvær.
Da Storbranden af 1795 og Bombardementet 1807 havde hærget Køben
havn, var saa godt som hele den indre By til forskellige T ider blevet ødelagt
i Bund og Grund af Ilden. Men selvom heller ikke disse nye Ulykker h id
førte radikale Forbedringer i Gadeplanen, satte de dog deres Spor.
Efter Branden 1795 blev hverken det gamle Raadlius eller Karreen
mellem Højbrostræde og Store Færgestræde genopført, og her fremkom
saaledes to aabne Pladser, som stadig præger den indre By. Ogsaa Nikolaj
Plads stammer fra den Lejlighed. Mindre iøjnefa ldende var de Reguleringer,
FRA BISPETID TIL NUTID
Følger af Storbrandene.
Se ogsaa S. 171 ff.
Bruun III, S. 433, 753.
Slutter igade.
C. F . H ansen skabte mellem del nye
Dom hus og den tilhørende Arreslbyg-
ning et karakteristisk Gadebillede.
Efter R ørbye.
3 2
GADENETTET