»de Stræder, som drages igennem Graabrødre Abildgaard og Helliggejstlms«,
skulde tilfalde Helligaandsliuset, hvilket Kloster det netop samme Aar var
besluttet at omdanne til en alm indelig Forsørgelsesanstalt.
Gadeprojektet blev opretholdt, da det siden blev bestemt, at Magistraten
skulde overtage selve Klostergrunden med paastaaende Klosterbygninger;
efter Planen skulde der »gøres et almindeligt Stræde ind ad Hospitalets
Ageport og saa igennem Graabrødrekloster«. Der blev dog foreløb ig ikke
nogen offentlig Gade her. Store og Lille Helliggejststræde eksisterede allerede
som saadanne paa Hospitalets Grund. Nu blev Graabrødreklosterets Areal
fuldstændig udstykket og Løvstræde ført igennem til det lille Torv fø r
Klosterets Gaardsplads, som atter ved det korte Graabrødrestræde stod i F o r
bindelse med Klosterstræde. Medens Sankt Gertruds Kirke med tilhørende
Kirkegaard efter Konfiskationen 1536 blev afhændet til private, toges Byens
fjerde Kloster, Sankt Clara, i Brug til efterhaanden vekslende Formaal, ind
til det i Christian IV.s T id blev udparcelleret og gav Plads fo r Gaden
Gammelmønt med tilhørende Bebyggelse, til Dels »B oder« op ført fo r kgl. Reg
ning. Andetsteds omtales Udlægget af Nytorv, Anlægget af Silkegade og Ud
videlsen af Løvstræde, samt endelig ogsaa Boldbusgades Anlæg inden 1625.
Under Frederik III blev Bebyggelsen af Graabrødreklosters gamle Grund
yderligere reduceret, da man 1663 lod Ulfeldts store Gaard nedrive og fri-
lag'de Pladsen (Ulfeldts Plads) som Torv med den kendte Skamstøtte.
De i særlige Afsnit omtalte, af Renæssancens og Barokkens Byplanlægning
prægede Byom raader skiller sig med deres retvinklede Gadesystem skarpt
ud fra den m iddelalderlige Bykerne. Ogsaa Gadenavnene, der i M iddelal
deren var opstaaet spontant ud fra Gadens Beliggenhed eller Brug, prægedes
af Renæssancens større Systematik. I Skipperboderne ses et samlet System
af Gadenavne benævnt efter Havets Dyreverden: Støregade, Laxegade, Hum
mergade m. v. Det ældste Nyboder er karakteriseret ved Kamelgade, Katte
gade, Haregade o. s. v., den næste Byggeparcel Vest fo r den store Stenbro af
Blomsternavne: Timiangade, Rosengade o. s. v. Gaderne i selve Ny-Køben
havn navngives efter Konge og Dronning, Adel og Borger o. s. v.
Formaalet med dette Navnesystem er formentlig det samme, der ligger til
Grund fo r dets Anvendelse i Nutiden, hvor en bestemt Navnetype tjener til
Orientering med Hensyn til en Gades Beliggenhed inden fo r et vist
Byomraade.
Det var dog i Frederik III.s T id navnlig Anlægget af Ny-København, der
m edførte Ændringer i den gamle By, fo r saa vidt som Regnegade, Grønne
gade, Møntergade og Landemærket blev forlænget ud til den nyanlagte
Gotliersgade, og der saavel mellem denne og Kongens Nytorv som paa T re
kanten mellem Rosenborg og det nye Stykke N ørrevold opstod helt nye Gader,
ved Kongens Nytorv: Ny Adelgade og senere, efter at den nye Vagtbygning
var op ført ved den lille vinkelform ede Gade: Bag Hovedvagten. Syd fo r
Rosenborg blev Gadeføringen, efter at man havde opgivet det første Projekt,
Planen af 1649, omtrent som nu med den forlængede Aabenraa og de nyan
lagte Gader, Rosenborggade, Tornebuskegade og Frederiksborggade fra den
nye Nørreport til daværende Mikkel Vibes Gade, der løb paa Vestsiden af nu
værende Kultorvet. Senere ændredes det sidstnævnte Forhold. I Marts 1672
fik Niels Rosenkrantz, der i de forudgaaende Aar havde ledet Arbejderne ved
Københavns Befæstning, overbragt »en Afstikning . . . , hvorefter den Gade
fra ny Nørreport (kaldet Frederiksborggade) skal gaa hen til Købmager
gade«, med Ordre til straks at afsætte Gadens projekterede Forløb. Men af en
eller anden Aarsag, maaske ogsaa paa Grund af Krigen, blev Afpælingen ikke
gennemført fø r i 1680 ved Steenwinkel. Den nye Gade skar tværs igennem
den gamle Bebyggelse, og en Snes E jendomme i Mikkel Vibes Gade blev
mere eller mindre berørt af Gennembrydningen. 13 Gaarde og Huse »gik
slet bort«, foruden nogle Baghuse og Baghaver, samt enkelte Hushjørner.
O. Nielsen I, S. 168.
FllA BISPETID TIL NUTID
Om Silkegade se S. 63.
O. Nielsen IV , S. 82, 414.
O. Nielsen IV, S. 93.
Gadenavne systematiseres.
Følger af Ny-Københavns
Anlæg.
O. Nielsen V , S. 54, 81, jfr.
K . D. V II, S. 587, 747 f.
3 0
(»ADENETTET