35 / 318
Se Fig. S. 77.
Gadeanlæg i den senere
Middelalder.
FRÅ BISPETID TIL NUTID
O. Nielsen I, S. 321 f.
O. Nielsen I, S. 263 ff, jfr.
Ramsing III, S. 60 f.
O. Nielsen I, S. 303, 311.
Se nærmere S. 65.
Klostre i den gamle By.
1: 5000.
Indtegnet paa moderne K ort efter A rk i
tekt Charles Christensens Udgravnin
ger. H ist. M edd. 3, I, S. 75-79 jfr. H ist.
M ed d . I I I S. 430 og 469. K rydsskra
vering viser eksisterende Bygninger.
Billede af Helligaandshuset (Fløjen
parallelt med
»B yens Gang« ses paa S.
39.
I det 16de Aarlumdrede, ved Middelalderens Udløb, havde Københavns
Gadenet i det store og liele faaet den Udformning, som en Plan over Byen
fra omkring Aar 1590 viser, og som trods alle senere Ændringer danner
Grundlaget fo r den indre Bys Gadeplan.
Medens man ikke kan gøre Rede for, i hvilken Tidsfølge eller livornaar
de middelalderlige Gader er opstaaet, er det muligt at iagttage visse Etaper
i Udviklingen. Antagelig da Rosengaarden — den store kommunale E jen
dom, der strakte sig fra Nørrevold til Møntergade og mod Vest formodentlig
til Købmagergade og til Gaden, som endnu bærer dens Navn — blev udpar
celleret og solgt til Privateje i Slutningen af det 15de Aarlumdrede, opstod
en Række nye Gader, af hvilke flere stadig er bevaret, som Landemærket,
Aabenraa, Vognmagergade, Sankt Gertrudsstræde og øvre Del af Pile
stræde, tidligere kaldt Springgade, andre derimod forsvundet i nyere Tid
eller allerede inden Middelalderens Udgang.
Ogsaa Vingaarden, den tidligere Østergaard, blev udstykket omkring Aar
1500. Paa dens vestlige Del opstod den nordlige Del af Ulkegade (senere
Holmensgade, nu Bremerholm ), og mod Nord byggedes i Frederik I.s Tid
en Række Tjenesteboliger fo r kgl. Funktionærer, Kongens lange Boder,
som gav Navn til (Lille) Kongensgade. I det hele taget var det især i de
Bydele, som stødte ud til Havnen, der i det 16de Aarlumdrede blev anlagt
nye Gader, saaledes Magstræde og Snaregade, begge paa opfyldte Grunde,
som Bystyret afhændede i Aarene omkring 1520. Og efter Opfyldningen af
Dybet under Belejringen 1536 opstod Dybensgade, samt vistnok ogsaa
Admiralgade og Fortsættelsen af Ulkegade; den sidste blev ligesom Lille
Kongensgade bebygget med kgl. Funktionærboliger. Endelig maa i denne
Forbindelse nævnes, at Christoffer Valkendorf skabte en Færdselslinie
langs den gamle Havn.
Det ældste kendte Eksempel paa, at Myndighederne foranstaltede nye
Gadeanlæg, er Reguleringen af det tidligere Graabrødreklosters Grund.
Allerede fø r Reformationen, i 1530, havde Klosterstyrelsen set sig nødsaget
til at overdrage Graabrødrekloster til Bystyret, og en noget senere kgl. For
ordning bestemte, at selve Bygningerne tillige med Kirkegaarden skulde
tilfalde Universitetet, mens derimod Lejeindtægterne af nyopførte Huse i
GADENETTET
2 9