Previous Page  44 / 318 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 44 / 318 Next Page
Page Background

Et Forslag

0111

at købe alle de Huse, som laa rundt

0111

»en af de prægtigste

af Stadens Kirker«, N ikolaj, baade i Ulkegade og paa begge Sider af Kirke-

gaarden, nød ganske vist ingen Fremme. Under Urolighederne i Anledning

af Struensees Fald 1772 blev derim od en af E jendommene i »Hvæ lvingen«

saa ødelagt, at man rev den lielt ned fo r at udvide den her særdeles smalle

Passage, og faa Aar senere blev Vingaardsstræde reguleret efter en Brand.

Naar hertil komm er en Regulering af Voldgaden ved Rosenborg, har man

vistnok omtalt det vigtigste, som passerede, inden Branden 1795 ryddede op

i de smalleste Gyder, baade omkring Nikolaj Kirke og ved Gammeltorv.

Samtidig med at man bestræbte sig fo r at udvide og rette Byens egentlige

Gader, havde man ogsaa haft Opmærksomheden henvendt paa de saakaldte

»Gange«, der i ret stort Antal fandtes rundt

0111

i Byen. Det var meget

snævre, tæt bebyggede og ofte »b linde« Gyder, i deres Oprindelse gerne

Udslag af Enkeltmands Foretagsomhed, hvorfor de da ogsaa tit havde Navn

efter den, der havde op ført Bebyggelsen eller haft varig Tilknytning til den.

Det var »Le jeboder«, bygget i Baggaardene fo r at drage Nytte af den efter­

haanden stigende Grundværdi, og i ældre Tid, da Husene ikke var saa høje,

næppe saa afskrækkende som senere, heller ikke slet saa brandfarlige. Der

var næppe Tale om, at en Vogn kunde passere mellem Husrækkerne, og der

var i hvert Fald sjældent Plads til at vende. Maaske har nogle af »Gangene«

eksisteret allerede fra gammel Tid, og de fleste af dem nævnes i hvert Fald

i Grundtaksterne fra det 17. Aarhundrede. I Kvarteret ved Mikkel Bryggers

Gade laa Smakkeborg, Pølsegaarden og Fuirens Gang, ved Nørrevold Kande-

støbergaarden, ved Regnegade Sclmiidts Gang, ikke at forveksle med den

senere saakaldte Smedens Gang ved Vingaardsstræde. 1689 nævnes flere

»Gange« uden Navn. Ved Ulkegade laa Peder Rodes Gang og ved Østergade

endelig den mest kendte af dem alle, Peder Madsens Gang, der stod i F or­

bindelse med Hovedgaden gennem en Port. I 1675 blev der gjort Forsøg paa

helt at afskaffe dette Stræde. En ny E jer anmodede G riffen feld

0111

at maatte

lukke denne »Gang, eftersom der kun bor Skarnsfolk«. Et Par Aar fø r liavde

der været Tale

0111

at lukke to lignende Stræder, der forbandt henholdsvis

Snaregade og Læderstræde med Stranden. Begge var de fo r begge Ender

lukket med Porte, skønt de »fra Arilds T id « havde været »Byssens fri

Stræder«. D erfor blev det nu kun tilladt at holde dem lukket

0111

Natten

»form edelst Urenligheds Samling og anden Uskikkeligheds Begængelse.«

Det ene af disse Stræder var Nissegangen, der 1767 blev endelig spærret

efter Ansøgning af en Grundejer, som havde bygget paa begge Sider af den

ud til Læderstræde og havde maattet afgive et stort Stykke af sin Grund

fo r at gøre Gadelinien mere lige. Nissegangen blev da udlagt som E jendom

fo r de tilgrænsende Huse paa Betingelse af, at »den ikke maatte bebygges

og ej anderledes tillukkes, end at den i Ildebrandstilfæ lde kunde benyttes

som Passage«. Og endnu da Strædet i 1798 blev overdraget en Grundejer

til Gaardsplads, skulde Passagen stadig bevares og E jeren endda opstille

en Lygte. Et Par Aar fø r var Peder Rodes Gang paa lignende Maade blevet

overladt en Privatmand, der forpligtede sig til at benytte den som Gaards-

rum af Hensyn til de omboende Ejeres Lysningsret. Motiveringen var her

som i sin T id ved Peder Madsens Gang, at Gyden var Samlingsplads fo r

Urenlighed og Tilflugtssted fo r slette, tyvagtige og utugtige Mennesker. Men

da den førnævnte Schmidts Gang var blevet lukket 1792, maatte den atter

aabnes efter privat Søgsmaal, rejst af en af de interesserede Grundejere.

Efterhaanden er dog samtlige »Gange« forsvundet. Bevaret som Gader er

Trompetergangen (nu Stykket af Niels Hemmingsensgade fra Graabrødre-

torv til Skindergade) og Peder Madsens Gang (som Ny Østergade). Alene

den sidstnævntes Appendix, endnu skyldsat under den i 1689, nemlig Pistol­

stræde, er tilbage, stadig en blind Gade som saa mange andre i Fortiden.

FRA BISPETID TIL NUTID

Hvælvingen ca. 1825.

Efler Carl Chrislensen og A x el Henri-

ques »Strøget«.

Indgangen til Peder Madsens

Gang.

Set fra Østergade.

Foto i Bym usæ et.

O. Nielsen IV, S. 52.

Enkelte Gange er bevaret som

Gader.

Pislolstræde.

3 8

GADENETTET