49 / 318
BORGERLIGE
BYGNINGSTYPER
Jfr. Oversigtsplan S. 56.
FRA BISPETID TIL NUTID
Jfr. S. 5.
Om den middelalderlige Bys Huse ved vi saa at sige intet, derimod giver
Jordebøger, Skøder og andre Dokumenter et ganske godt Overblik over
Bebyggelsens Fordeling og Karakter. Vi kan heraf se, at Gaarde (Bygaarde),
Lejeboder og Handelsboder i det væsentlige udgjorde den borgerlige Bebyg
gelse. Gaardene laa fortrinsvis i de større Gader og ved Havnen, Lejebo
derne i Smaagader og Stræder, medens Handelsboderne dominerede Torve
og Torvegader. Flere Steder klumpede Lejeboderne sig sammen i hele Kvar
terer, f. Eks. i Bydelen omkring den i 1736 nedlagte Sankt Clemens Kirke;
men almindeligst synes det at have været, at de laa paa de store Gaardes
Grunde som en Randbebyggelse m od Side- og Baggader, medens det Indre
af Grundene optoges af Gaardenes Haver.
Boderne bar været lejet ud af Gaardens E jer; senere bliver de solgt fra
enkeltvis eller i Grupper. Bl. a. har Kirkerne ejet et ikke ringe Antal Grunde,
der ofte udelukkende var bebygget med Lejeboder. Det samme bar været
Tilfældet med en Del af Kronens Grunde. Det vides ogsaa, at en enkelt
Mand efter at have sammenkøbt alle Grundene i en lille Karré bvg'gede
38 Lejeboder paa det samlede Areal.
Lejeboderne maa have udgjort en stor Del af Byens samlede Bebyggelse.
Paa Geddes Kort fra 1757 — ja, selv paa et moderne Matrikelkort — kan
man endnu mange Steder iagttage disse Rækker af ganske ens Smaagrunde.
Morsomt nok blev det fortrinsvis de gamle Bodegrunde, der blev bebygget
med fleretages Lejehuse, da man i første Halvdel af 1700-Tallet begyndte
at bygge i Højden.
Den middelalderlige Bys Gaarde har utvivlsomt været af Bindingsværk,
dog var det ikke ualmindeligt, at Længen mod Gaden var et Stenbus.
Boderne var Bindingsværksrækkehuse, hvis Konstruktion og Udseende ikke
har adskilt sig nævneværdigt fra Bygninger paa Landet.
Kun eet borgerligt Stenhus fra Middelalderen staar endnu — ganske vist
i stærkt ombygget Tilstand. Det er den saakaldte Vingaard (Vingaards
stræde 6), et langt Hus med tykke Mure, der vender den tidligere kam-
takkede Gavl mod Gaden. Det har en hvælvet Underetage og en høj
Overetage med vældige, fladbuede Vinduer.
I Hovedtrækkene sker der tilsyneladende ingen væsentlige Ændringer i
Bebyggelsens Struktur i 1600-Tallet. De store Brande i den indre By har
kun levnet ganske faa Bygninger fra dette Aarlumdrede, saa vor Viden om
Husene er meget begrænset. Imidlertid findes der Byprospekter, der, saa vidt
det kan skønnes, er ret paalidelige, og hvor især Forgrundens Bygninger er
nøje gennemtegnede. Paa Johan van W ijks Prospekt fra 1611 faar man
saaledes god Besked om Husene i Gammel Strand. Her ses en Del anse
lige Gavlhuse — meget lig det endnu eksisterende Strandgade 28; her er
ogsaa et Par Langhuse med henholdsvis en og to svungne Gavlkviste, der
maa have svaret til Strandgade 30 og Amagertorv 6. Endvidere kan man
iagttage nogle tre Stokværk høje Bindingsværksgaarde — ligeledes med
Langsiden mod Gaden. Denne Bygningstype er nu helt forsvundet i Køben
havn; men den findes stadig i mange Købstæder, hvor den har været næsten
eneraadende — som oftest dog mindre anselig, især hvad Højden angaar.
Disse Bindingsværkshuse med knægtbyggede Stokværksfremspring maa sik
kert opfattes som værende gammeldags i Forhold til de mere prangende
Naboer; de er sengotiske i deres Form og er formentlig opført i sidste Halv
del af 1500-Tallet.
Det er dog frem fo r alt paa Christianshavn, der blev anlagt omkring 1620,
vi kan studere Renæssancetidens borgerlige Byggeri, da denne Bydel, — der
fra først af var tænkt som en selvstændig Købstad — aldrig har været hærget
af nogen Brand.
I det følgende beskrives en Række typiske Bygninger fra 17. og 18. Aar-
hundrede.
BYGNINGSTYPER
4 3