87 / 193
83
anbringes paa Landet, helst lios gifte Skolelærere.
Vaisenhusets Læ rere skulde tages fra Seminariet.
I Modsætning til disse Projecter indsendte B i
skop Ba lle til Cancelliet en E rk læ ring, hvori han
udtalte, at Fundatsen, der v a r at betragte som ethvert
andet Testamente, u ryggelig burde overholdes, end-
ogsaa med Hensyn til Stedet, hvor Yaisenhuset
skulde ligge. A t flytte det ud paa B laagaard, vilde
have til Følge, at det hvert A a r vilde skifte Læ rere,
da Seminaristerne hvert A a r afgik, og det var dog
ikke Stifterens Y illie , at Børnene skulde tjene til
Læreklude. Bogtrykkeriet maatte da ogsaa opgives, og
Bogladen kunde ikke lægges saa langt udenfor Byen .
Apotheket maatte sælges, og Borgerne vilde afholdes
fra at besøge Stiftelsen, og mangt et Forsæ t til at
gavne denne vilde forhindres. K irken , der havde
virket mangehaande Gravn for det Alm indelige,
maatte nedlægges, og et Præsteembede gaae tabt, der
„kunde være Tilflugtssted for udslæbt B is k o p ; naar
B a lle ikke havde K ra ft mere tilovers for sit nær
værende Embede, ønskede han at leve og lære og
døe i Stilhed som Præst paa Yaisenhuset“ . Hvad
det ledede til at udsætte Børn i P leie, erfores 17 7 1
hvor Forsøget mislykkedes.
I Skrivelse a f 2den Sept. indgik Directionen til
Cancelliet med Forestilling, hvori fraraadedes at gaae
ind paa Mangors Forslag, hvorimod det anbefaledes
at gjenopbygge Yaisenhuset paa dets gamle Plads,
hvor Murene kunde benyttes til Overkanten a f Y in
duerne paa 1ste Sal. Yærdien a f hvad der var
blevet staaende ansattes til 16,000 Ed ., og a f A ssu
rancesummen (50,000 Ed.) ventede man at faae ud
betalt 40,000 Ed .
Eegjeringen vilde im idlertid foreløbig ikke
6 *