83 / 193
79
største Æ re fryg t er man Børnene skyldig), viste sig
at være en samvittighedsfuld og nidkjær Embeds
mand. Han opdagede snart, at der ikke var oprettet
nogen skriftlig Contract med Apothekeren *), og for
anledigede derved fra Directionens Side en forundret
og bebreidende Forespørgsel til Wadum, som derved
kom til at undergaae den samme Skjæbne, som han
i samme S ag havde forvoldt sin Formand Ursin.
Dette fremkaldte strax et spændt Forhold mellem
Wadum og Gude, der yderligere forværredes, da den
Sidste 1793 a f Apothekeren krævede Recepterne
som B ila g vedlagte Regningerne, og Wadum i et
B re v til Apothekeren derom udtalte sig meget af-
*) 1773 var Apothekets Forpagtning bleven Platfuus’ Enke
opsagt og derefter overdragen til Materialist Frantz Hen
rich Müller for 1,100 Rd. aarlig Afgift. Derimod fritoges
han for at stille den sædvanlige Caution af 4,000 Rd. for
Inventariet, hvilket efter hans Sigende vilde være høist for
nærmeligt for hans Credit og umulig at tilveiehringe. Da
Directeurerne vare „glade ved at faae en saa hekjendt driftig
og skikkelig Mand til Forpagtningen forat sætte Apotheket
ret i Stand og Renomée igjen“, nøiedes man med at be
tinge sig, at han hvert Fjerdingaar. hvis forlangtes, skulde
forevise sit Inventarium for Inspecteur Ursin, der selv var
kyndig i Medicinen, eller for en anden dertil beskikket,
samt at alt hvad han i Apotheket og Bygningen indbragte
af Sager, Yare og Effecter, skulde være Vaisenkuset alene
til Pant og Forsikkring, foruden at det og skulde have
Ret til at holde sig til hans Eiendomme udenfor Vaisen-
huset, saavidt Andre ikke dertil maatte være nærmere be
rettigede. 1781 fornyedes Forpagtningen med ham, der i
Mellemtiden havde faaet Titel af Justitsraad, for i,200 Rd.
omAaret; men da han 1785 kjøbte Christianshavns Apothek,
opsagde han Forpagtningen, som overdroges til Pflugmacher,
hvorefter de begge afkjøbte Stiftelsen dens Medicamenter
og vasa, saa at denne kun beholdt hvad der var nagelfast.