78 / 193
7 4
det han indesad med, og at det b lev Directionen
tillad t, paa hans An svar og for hans R egn ing at
lade de nafgjorte Sager bringe i R igtighed. 17 8 1
vare hans Regnskaber omsider afsluttede, men da
Directionen ikke vilde paatage sig at decidere dem,
indgik den med B egjering til Kongen om, at en
Commission maatte blive beskikket til dette Hverv.
Den a f Kongen derefter nedsatte Commission fri-
kjendte D 8 3 Ursin for Directionens T iltale, naar
han til Vaisenhusets Casse betalte
1 2
Rd.
5
Mk. og
3 1/-.' Sk., hvilken Dom, efterat Directionen var bleven
hørt, bekræftedes a f Kongen.
Ved Hee Wadums Tiltrædelse a f Inspecteur-
embedet skete en stor Forandring til det Bedre ikke
blot i Henseende til Regnskabsvæsenet, men ogsaa
i Embedets øvrige Forhold. Hvor alvorligt han
begyndte paa Opdragelsesværket, vidnede hans B e
g jering om, at „b live 2 Drenge qvit hellere i Dag
end i M orgen , paa hvad Maade det endog skulde
skee, for at disse
2
lumpne og skarnagtige Drenge,
som hverken Formaninger eller S tra f kunde bide
paa, ei skulde mere smitte og inddrikke de øvrige
Børn med deres Ondskab.“ Og senere viste han
stor Strænghed mod en D reng, der a f Yaisenhuset
holdtes i Slagelse B a tin sko le , men som derfra ved
blev at erholde de sletteste Vidnesbyrd, ved at sende
ham som Husar til Regimentet i Hørsholm, i hvilken
Anledning han maatte forsvare sin Adfærd for Can-
cellie t, til hvem Drengen indgav K la g e , og som
ikke vilde anerkjende ham som Formynder over
Vaisenhuusbørnene i hans Egenskab a f deres In
specteur. Dog vare disse Y ttringer a f Strænghed
kun sjeldne og forbigaaende, og stemmede ikke
med hans øvrige Charakteer, der tvertimod havde