DetKongeligeVaisenhuus_

forbundne med Menneskets egen sande Lyksalighed,

samt i Religionen sand Oplysning og praktisk Kund

skab, saa at Børnene baade bibragtes sunde fornuf

tige og bibelske Religionsindsigter, og dermed til

lige forbandtes den rette Anviisn ing til menneskelige

og borgerlige Pligter, fremdeles Geometri, Mecbanik

og A rch itek tu r, Phy sik og Naturhistorie. E n eller

flere Mestere skulde til visse Tider komme og lære

Drengene Snedker-, D re ie r-, Bilthuggerarbeide og

Baandvæveri. E n ny Læremoder skulde antages til

at lære P igerne Syn ing, Skrædersøm, Spind, S trik

ning, V a sk , S trygn in g , Madlavning, Gulvvaskning,

Reengjøren, Opstikning; hun kunde kaldes Gouver-

nantinde, Oldfrue eller øverste Læremoder, og maatte

være a f et særdeles christeligt Gemyt og sædeligt

Væsen og mere end almindelig honettité; hun kunde

til Hjæ lp selv antage et andet skikkeligt og for

standigt Fruentimmer. Børnenes K irkegang skulde

indskrænkes, saa at samtlige Børn gik i Høimesse,

men kun de større tillige til Aftensang. Fremmede

Børn kunde fremdeles indtages til Underviisning

imod en b illig accorderende Betaling, hvoraf H alv

delen tilfaldt Vaisenhuset, Halvdelen Informatorerne.

Saadanne Børn skulde selv hoide sig med Bøger,

Penne o. s. v., men iøvrigt behandles lige med

Stiftelsens B ø r n , hvorfor Informatorerne skulde

være f'orskaanede for Forældrenes Tiltale, men

disse maatte andrage, hvad de havde at klage over,

for Directionen.

Denne P lan indsendtes til Fabricius’ Bedøm

melse, der udtalte sig grundigt over dens enkelte

Puncter og ansaae den passende til at afhjælpe de

Mangler, som hans Embedsaar havde givet ham en

sørgelig E rfa ring a f at finde Sted ved denne S tif