DetKongeligeVaisenhuus_

en Tilbøielighed til at vise Blødhed overfor Børnene,

til hvilke han stedse vilde stille sig i et „Faderlig

heds“ Forhold , en Tilbøielighed, der fra først a f

gjorde hans Virksomhed endeel Afbræk og endte

med at skille ham ved Embedet.

Allerede det første A ar blev der a f Curatorerne

gjort den Udsættelse paa hans Regn skab , at

200

Ruder vare udslagne i eet Aar, og at altfor mange

Laase maatte opdirkes og nye Nøgler anskaffes, og

noget senere skete Antegning, at Apothekregningen

var altfor stor, i hvilken Henseende bemærkes, at

Inspecteuren havde Myndighed til at requirere Me-

dicamenter fra Apotheket til Børnene, naar disses

Ildebefindende befandtes for ringe til at uleilige

Lægen. A t der i slige Tilfælde kunde vises Svaghed

overfor Børnene, der saaledes kunde tilfredsstille

L y sten til S likkeri, er indlysende, og hvor meget

der her afhang a f Inspecteurens Conduite, kunde

sees a f den Notits, der blev optegnet, at hans E fter-

' mands Apothekregninger kun vare

1!-s

mod hans.

Under disse Omstændigheder maatte den Bemærk

ning, som han ved denne Ledighed fremkom med,

at hverken han eller Præsten benyttede deres R et

til fri Medicin paa Stiftelsens Bekostning, ikke

kunne faae anden Betydn ing end som et Vidnesbyrd

om hans Charakteers Agtbarhed. Uisse Udsættelser

kunde imidlertid ikke bringe hans Stilling i Fare.

Men et for ham alvorligt og uforudseeligt Udfald

fik de K lager, han paa Børnenes Vegne meente sig

forpligtet til at føre over den S p is e , der leveredes

a f den ved F ru Lyders Død 1778 antagne Økonom

Schow, tidligere Regnskabsfører ved Assistentshuset,

samt over det forargelige Exempel, Økonomens