82 / 193
78
ning a f Kongen , idet lian ved Aagaards Død 1790
b lev udnævnt til Medlem a f Directionen og T ilfo r
ordnet i M issionscollegiet, saaledes at han tillige
beholdt Inspectenrembedet, og ved K g l. Rescript
a f 21de Mai s. A. i sin Egenskab a f Vaisenhusets
Inspecteur beskikkedes til at være Værge for Vai-
senhuusbørnene, „baade de udgaaede og herværende,
saalænge dem ingen anden a f Øvrigheden er be
skikket.“ Herved styrkedes hans S tilling saa meget,
at Økonomen fandt det klogest gjentagne Gange,
deels personlig og deels ved Andre, at bede ham
om Forladelse; men da Wadum var nforsonlig og
afviste hans „K ryb e rie r“ og „kjerlingvorne“ Bønner,
blussede Fjendskabet op paany.
I denne Kamp
forsaae Wadum sig , da han d. 7de J u li 1792 under
Maaltidet indkaldte Økonomen paa Spisestuen og i
Børnenes Nærværelse erklærede nogle S ild for at
være fordærvede. Denne Adfærd stred mod en a f
Directionen gjentagne Gange og senest 1788 udstedt
R eso lu tion , og da Schow til denne indsendte en
K lage tilligemed de paaankede Sild, indgav Wadum
en allerunderdanigst Ansøgning om Entledigelse,
der d. 30te Nov. i Naade blev ham tilstaaet med
600 Rd . aarlig Pension, hvorefter Jacob Gude, for
henværende Secretair i det Aaret i Forveien op
hævede Generalkirkeinspectionscollegium , der, som
omtalt, havde Værelser i Vaisenhuset, blev beskikket
til Inspecteur og Secretair.
Men heller ikke nu skulde Wadum faae Fred.
Gude, der indviede sin Embedstiltrædelse med Ju v e -
nals O rd : nil dictu foedum visuque haec limina tan
gat, in tra quae puer est, — maxima debetur puero
reverentia (intet stygt Ord eller S yn maa røre denne
Dørtærskel, indenfor hvilken Børnene bo, — den