72 / 193
6 8
næsten til det Yderste1u , ankedes der over Tilbade-
gang i Børnenes sædelige Forho ld , saaledes at der
1787 endog med Forskrækkelse opdagedes, at T yve ri
og Banden vare bievne gjængse L aster blandt dem.
Da K rø ll efter en hæderlig Embedsførelse døde
1782, adlød Otto F ab ric iu s , Sognepræst for R ise
Menighed paa Æ rø (tidligere Præst i Grønland og
Jy llan d ) en Opfordring a f Directionen til at søge
Embedet og til paa den Maade at gaae Biskop
Poul Egede tilhaande ved at oplære og undervise
Seminarister til Missionairer i Grønland.
Men
skjøndt han var en nidkjær P ræ st, kunde han dog
intet Væsentligt ændre og maatte 1788 til D irec
tionen klage, „at Stiftelsen efter Angivende skal
være i slet U d ra a b J Næste A a r blev han Sogne
præst ved Vor Frelsers Menighed paa Christianshavn,
hvorefter den lærde Candidat Andreas B irch (der
senere blev Dr. og Professor theol. og efter Branden
1795 Domprovst i Roeskilde) kaldtes til Embedet.
Fo r at raade Bod paa disse Anker, besluttedes
det 1789 at indføre en heel n y Undervisn ingsplan ,
der efterhaanden skulde gjennemføres, hvilken F o r
holdsregel stemmede overeens med den herskende
Forestilling om, at med større Kundskabsmeddelelse
vilde ogsaa Menneskeaanden forædles Ifø lge denne
P lan skulde der oprettes
6
C lasser, 3 for hvert
K jø n , og Drengene skulde undervises i Historie,
Geographi, Tydsk, Tegning, Mathematik, Naturlære,
og i Reglen intet Barn optages over 10 A a r gammelt.
Drengene skulde ogsaa lære de almindelige Begreber
om vort Fædrelands Fo rfatn ing , det A lmeennyttige
a f Philosophi, nemlig Menneskekundskab, Natur
religion og fornuftig Moral, den sidste for at indsee,
at alle menneskelige P lig ter ere paa det nøieste