42 / 109
Bygningsmåden.
31
lø v rig t er der en Fo rordning af 3die J u n i 1549 J),
i Følge hvilken Bræddegavlene skulde afskaffes og Lofterne
lerslås for Ild eb rand s Skyld.
I Randers, i H r. Købmand Jesp er Cortsens Gård,
er der et højst interessant Exempel på, hvorledes man
skaffede sig en brandfri Kæ lder i et B indingsværks Hus.
Kæ lderloftets svære Egebjæ lker, som bæres af Murværk,
stå nem lig ikke i Forbindelse med Husets øvrige Tøm
merværk, men ligge så tæ t ved hinanden, at der kun er
en halv Alens A fstand imellem dem. P å dette Bjæ lke
lag er anbragt et, Gulv af P lanker. P å dette ligger atter
et ty k t Lag Ler, og ovenpå dette hviler Stuegulvet, som
selvfølgelig bæres af Tvæ rplanker., — Ku vil man indse,
at i det Øjebirk Gården brændte og styrtede sammen,
vilde L erlaget forhindre Ild en fra at udbrede sig til Kæ l
deren, medens Bjæ lkelaget var stæ rk t nok til at modstå
Stødet af de nedstyrtende Masser, og det såmeget desto
bedre, som det er understø ttet på en sindrig Måde, der
im idlertid ikke godt kan forklares uden ved Hjæ lp af
Tegninger. — Det samme Princip kunde selvfølgelig del
vis anvendes på Lofterne over Stuen og første Sal; men
at Hensynet til Ildebrandene ikke var det væsentlige, kan
ses deraf, at m an idelig opførte Fjæ llegavle, som bevare-
des lige til vore Dage. Man h ar vel sagt den Gang som
så ofte i senere T id: »Skal U lykken indtræffe, så bræ n
der H uset såmænd, enten det h ar Bræddegavle eller ej.«
Derimod vidste man, at »Regn og Dryp« vare sikre Gæ
ster, og dem var man nødt til at værge sig imod; derfor
overholdt man den Del af Forordningen, som angik de
lerslagne Lofter.
J) Kjøbli. Dipi, II B. 336.