IndustriforeningenIKjøbenhavn

— 129 —

nye Medlemmer. Desuagtet er det imidlertid, som vi neden

for skulle se, som om Forsamlingen savnede sine gamle

Førere uden at kunne finde nye.

Den Splittethed, der

traadte frem i 1862 ved Behandlingen af det da heftigt op-

agiterede Toldsporgsmaal, og den Mangel paa resolut

Handledygtighed, der viste sig i den gjennem Aar varende

Behandling af Sporgsmaalet om Afholdelsen af en stor Ud

stilling i Kjøbenhavn, kom forste Gang væsentlig frem, da

Schwartz i 1861 vægrede sig ved at modtage Gjenvalg som

Formand.

Formandsvalget maatte gaa tre Gange om, for

Docent

Hohnberg

blev valgt med kun 8 af 12 Stemmer.

Det var en Polytekniker, som nu paany indtog Formands-

sædet, men efter 4 Aars Forløb forlod han det i afgjort

Uoverensstemmelse med de i Repræsentantskabet herskende

Anskuelser, og den sammen med ham i 1859 indvalgte

anden Polytekniker, Professor

Steen

, udmeldte sig allerede i

1862 ilde tilfreds med Toldsagens Behandling og Udfald.

Som vi nedenfor skulle se, bragte denne Sag den Mening

stærkt frem, at der i Industriforeningens Bestyrelse væsentlig

kun burde sidde Industridrivende.

Toldsporgsmaal havde tidligere kun ganske undtagelsesvis

været behandlede i Industriforeningen.

1842 ønskede Fa

brikant

A . Fibiger

Toldlettelser og i 1844 Sj aisfabrikant

H. Drewsen

Toldbeskyttelse.

I det forste Tilfælde viste

Orla Lehmann

i en kort Skrivelse, at Fibigers Andragende

aldeles manglede detaljerede Opgivelser og derfor ikke

egnede sig til at være Grundlag for videre Skridt. Det blev

strax. taget tilbage, men i 1844 var

P . H. Drewsen

meget

fortornet over, at en af daværende Fuldmægtig

V Rothe

paa Industriforeningens Vegne afgiven udførlig Betænkning