Previous Page  24 / 263 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 263 Next Page
Page Background

S P R I N G V A N D

E

n a lv o rlig fe jl v e d m ange a f brøndene v a r det, a t deres v a n d v a r u ren t og sm agte

ilde. Sn av s fra op fy ldn in ger, tilløb fra m ødd in ger og la trin e r, n ed sk y ln in g a f

regn v an d fra d atiden s sn avsede rendestene kunn e ik k e a ltid holdes ude. N å r m an

læser T roe ls-L und s berøm te væ rk om d ag lig t liv i d et

16

. å rhund rede, få r m an

det in d try k , a t fo lk derfor nød ig b ru g te b røn d v a n d e t t il d rik k e v an d og i sted et

d ra k øl eller v in 1). Således næ vnes en adelsm and , der g a v d et gode råd a ld rig a t

d rikk e v a n d , det væ re sig g od t eller s le t2).

T roe ls-L und s sk ild rin g tø r dog ik k e tag e s b o g s ta v e lig . I v irk e ligh ed en m å tte

m an i sto r ud stræ kn in g ta g e t il ta k k e m ed v a n d , og p rob lem et b le v da, h vo rled es

m an sku lle få fa t i en renere v a re . D en fø rste u d v e j, m an greb til, v a r a t h id lede

v a n d fra fje rn e re og renere k ilder, og så v e d h jæ lp a f tekn isk e an læ g få det t il a t

stige op i sp rin g vand . Sådanne an læg kom her i de no rd lige lande fø rst p å m ode i

d et

16

. å rhund red e; d a tid en k a ld te dem va n d k u n s te r, og de ingen iø rer, der an lagde

dem , b le v o fte k a ld t v an dkun stn ere.

F ø rste g an g , ordet v a n d k u n s t næ vnes i fo rb indelse m ed K ø b en h a v n , er i

1539

,

da der b le v ud sted t en in stru k s ved rø rende a rb ejd e p å v o ld g ra v e om k ring K ø b e n ­

h a vn . Len sm anden p å s lo tte t P ed e r G od ske fik da ordre til a t » sk ikke h este t il

den v a n d k u n s t m ed seler og red skab , samm eledes foder, hø og h a v re t il samme

heste«. B y en s bo rgm ester sku lle p å egen b ek o stn in g stille den k a rl, der sku lle d rive

og røg te h e s ten e3).

H v a d slags v a n d k u n s t der her er ta le om, v id es ikk e . Man ha r v ille t sæ tte o p ­

lysn in g en i fo rbindelse m ed den v a n d k u n s t, der ha r g iv e t n a v n e t til den lille p lad s

V an d k u n sten v e d R ådhu sstræ de , som ellers fø rst om tales

1547

; m en der er også

fo reslået andre fo rk la rin g e r4).

Frem deles råder der u sikk erh ed om k ring en op ly sn in g fr a

1558

. K o n g en g a v da

lensm anden på K ø b en h a vn s S lo t P o v l H u itfe ld t ordre t il a t b eg ynd e p å a rb e jd e t

m ed v an d k u n sten og brønden v e d slo tte t. Samm en m ed kongens b y gm e ste r skulle

h an fo rhand le m ed Cornelis S tenhugger, id e t h an sku lle søge a t komm e overens

m ed ham om en rund sum fo r hele a rb ejd et. H v is Cornelis S tenhugger ik k e v ille

gå ind herpå, sku lle kongens b y gm e ste r ta g e fa t samm en m ed H an s M ortensen

S tenhugger, og de sku lle gøre det, som de b ed st k u n n e 5). H isto rien m elder in te t