1 8
D E G A M L E B R Ø N D E
holdelse, og i den v a rm e tid om somm eren sku lle de tilh o ld e fo lk , a t de ved tegn
p å po rte og døre an g av , h v o r deres b rønde v a r , »at de, som ik k e h a r b rønde, . . .
ho lder v a n d ud i hele og h a lv e tønde r fo r deres døre standende, eftersom a f g am
m el tid sæ d v an lig t ha r væ r e t« 20). I
1637
beo rdrede Ch ristian
4
., a t en b rønd uden
fo r Jø rgen M ath isen s dør i K ø bm ag e rg a d e sk u lle sæ ttes i stand og b e ta lin gen b a g
e fter søges hos e je rm an d en 21). I b rand an o rdn ingen a f
1
. ja n u a r
1643
hed d et, a t
alle b y en s b rønde a f om k ringboend e n abo er sku lle fo rfæ rd iges »og m ed pum per
u d i ved ligeho ldes« og ik k e m ere, som d et h id til v a r sk et, tillu k k e s. L igeled es sku lle
alle bo rgere og ind vån e re, der h a vd e b rønde i deres gårde, op retho lde dem i god
stand , og d et bestem tes, a t rode- og b randm estre i deres k v a r te r sku lle syn e dem
en gan g eller to om å ret og m eddele bo rgm estre og råd , h vo rd an det stod til. H v is
nogen h a vd e lad e t deres b rønde tilk a s te , sku lle de snarest m u lig t op g ra ve dem
igen og reparere dem , og ellers sku lle de lid e tilta le og stande til re tte , som det
sig bu rde. I ildeb rand s tilfæ ld e sku lle b ry gg e re stille k a r og b a lje r t il råd igh ed ,
og vognmænden e stille sig rede til tran sp o rten , og de, der agede v a n d , m å tte ik k e
ho lde op, fø r befaling sm and en tillo d d e t 22).
D e tte r e g u la tiv b le v im id lertid ik k e strak s overh o ld t. A lle red e den
7
. m aj
1647
sk re v Ch ristian
4
. igen i k r a ftig e ord til bo rgm estre og råd om denne sa g : »V ide
m å I, a t v i m ed stor fo rund ring erfarer, a t I sk a l tilsted e bo rg e rsk ab e t her i b y en ,
a t de k a ste r deres b rønde til igen , det v i erag ter a t væ re e t uh ø rt s ty k k e a f ø v r ig
hedspersoner, som mere sku lle ho lde bo rg eriet til a t gøre b rønde end a t tilsted e
b o rg e rsk ab e t a t k a ste dem t il igen«. A lt sku lle nu bringes i orden inden san k t
H an s, og ellers sku lle der bødes
500
rd . pr. b rønd t il kronen . B y fo g d e n C laus R e fn
fik ordre t il a t se efter m ed o verh o ld elsen 23).
D en efte r tiden s fo rho ld um ådelige bøde fa ld t im id lertid borgerne fo r b r y s te t,
og de svarede m ed en sk rivelse a f
18
. m aj samm e år, a t der nu ik k e mere v a r så
h å rd t b ru g fo r brøndene, efter a t m an fik v a n d tilled e t ude fra . Slemm e m ennesker
k a sted e da o fte v e d n a tte tid ådsler og u renhed deri. B eboerne i snævre gader fo r
lan g te , a t der sku lle o verdæ kkes m ed p lan k er, » h v ilk e n å r b ehøves strak s k an
åbnes og v a n d [d e r]a f bekomm es« . D e brønde, der v a r i b ru g , b le v stad ig h o ld t
åbne som fra arilds tid , m en m ange v a r b røstfæ ld ige og træ n g te til rensn ing, og
da m an h a vd e sto rt b esvæ r og u d g ift t il b rønde og n y e po ste p å G am m e lto rv ,
så b a d m an kon g en om a t ophæ ve bøden p å de
500
r d .24).
I længden g ik det ik k e m ed de åbne brønde. V a rto vp ræ s ten And ers M ath isen
H jø rrin g fo rtæ ller, a t det
1668
b le v p å b u d t a t tildæ k k e alle brønde p å gaderne
og i åbne stræder og sæ tte pum per i dem , »og d et m est a f den å rsag, a t n å r de
h a vd e fo rnøden a t rense disse brønde, da fa n d t de o fte u d i dem sm å bø rn , som
derud i v a r a f slemm e letfæ rd ige horer h enkastede« . N å r hornene ik k e kunn e ka stes
i brøndene, regnede m an med, a t de v ille b liv e slængt i gader og po rte eller b islag,
og n å r m an så fa n d t dem der, kunn e m an dog søge efter »m orderinderne«25).