18 / 263
1 6
D E G A M L E B R Ø N D E
foretaget i forbindelse med en flytning af brønden på Gammeltorv, som Christian 4.
gav ordre til i 1606.
Tunnelerne ved Kultorvet blev fundet 1906 og førte frem til brønde ved Peder
Hvitfeldtsstræde. Da træledningerne ved udgravningerne blev hugget over, strøm
mede det klare vand vedblivende ud af dem. Rosenkjær tænker sig, at dette anlæg
er fra midten af det 16. århundrede8).
Det er således begrænset, hvad de arkæologiske vidnesbyrd kan fortælle om de
gamle brønde; men skriftlige efterretninger kan i nogen udstrækning supplere ind
trykket. De forekommer dog først temmelig sent. Den ældste omtale af en brønd
findes i et brev fra 1448, hvorved dekanen Knud Mikkelsen og hele kapitlet i Kø
benhavn med samtykke fra borgeren Anders Clementsen udlejede en grund ved
Vestergade »et deinde a columna orientali et australi putei« (og videre fra den
østre og søndre støtte på brønden) indtil Vombestræde. Man ville gerne vide, hvad
man har forstået ved den østre og søndre støtte på brønden; har det været støtter,
der bar et tag over brønden? Byens offentlige brønde var i alt fald senere som of
test udstyrede med sådanne tagbygninger9).
I 1479 nævnes ligeledes en brønd ved Vestergade i forbindelse med afgrænsnin
gen af en grund; men denne gang var talen om en ejendom, der lå nord for gaden og
tidligere var givet som gave af Lasse Biørnsens hustru Sitze til Sankt Peders Kirke.
Gaven bestod i en part af Lasse Biørnsens gård, og det bevidnes, at der engang
tidligere havde været afholdt syn på stedet. Ved den lejlighed havde Anders
Clementsen Smed været blandt vidnerne, og Sitzes broder Paul Michelsen af Valby
havde sagt det afgørende vidnesbyrd. Dette fastslog, at gaven omfattede en nær
mere betegnet ejendom »så langt ud fra gaden og i nør på begge sider som til
midtvejs over brønden, så at halvdelen af brønden skulle være til for [an] skrevne
part og gave, og den anden halvdel af brønden skulle være ved gården på den
nørre side«10). Man kan godt tænke sig, at der er opstået strid mellem naboer,
når skellet mellem dem gik midt igennem en brønd. I Københavns jordebog 1496
nævnes i øvrigt også en brønd i eller ved Brolæggerstræde som grænse for en ejen
dom11), og i samme egenskab optræder en brønd i Færgestræde 1520, hvor den
siges at ligge ved Peder Reffs hus12).
I 1498 udlejedes en gård, der tilhørte de 24 oldefædres alter i Vor Frue Kirke og
lå i Tydskemannegaden (Vimmelskaftet). Lejemålet skulle gælde, »som han (går
den) nu er i al sin skikkelse med fri indgang ad porten til brønden, når behov
gøres«13). Det ser ud til, at almenheden under visse forhold har haft adgang til
brønden. 1 1530 udlejedes et bryggerhus i Gråbrødrekloster med gårdsplads og med
en brønd, »der næst op til ligger ud til gaden op til Gråbrødrestræde«14).
Endnu længe efter reformationen måtte Københavns befolkning hjælpe sig med
brøndvand. I byens jordebøger meldes stadig om forskellige brønde. Således
omtales i jordebogen 1581 en brønd i Kattesundet ved en ejendom, som Jens Kæl
dersvend, kaldet Ruderknægt, har købt af Peder Snedker, og en brønd i stræ