13 / 263
I N D L E D N I N G
E
fter alt, hvad man kan skønne, var det ikke den gode vandforsyning, der blev
afgørende ved den første bosættelse på det gamle Københavns område. Så vidt
man ved, lå den ældste bebyggelse vest for Gammeltorv, og nogen særlig let ad
gang til vand ses der ikke at have været. Den egn, hvor København nu rejser sig,
var ganske vist siden istiden vel forsynet med søer og moser; men just omkring
Gammeltorv vides der hverken at have været kilder, vandlob eller småsøer af be
tydning. Tværtimod befandt man sig her omtrent på toppen af den bakke, der
hævede sig mellem lavningen, hvor nu Peblingesoen og Sankt Jørgens Sø ligger,
og sænkningen ned mod Gammelstrand.
Op i middelalderen menes der at have været et gadekær, omtrent hvor man nu
linder den gade, der bærer navnet Kattesundet; men det skal være opstået af en
lergrav og altså være kunstigt frembragt1). Leret var gravet op for at bruges til
lervægge og lerklininger. Nogle lergrave omkring Vestergade og op imod Studie
stræde blev opfyldt i løbet af middelalderen2); det vand, som kan have stået i
sådanne grave, har næppe været særlig rent, og man kan knapt tænke sig, at
det bar været brugt i husholdninger. Først i nogen afstand fra den oprindelige
bebyggelse, nemlig ved den gade, der hedder Åbenrå, fandtes en lille sø, som i alt
fald senere havde tilløb gennem en lille å eller grøft fra Sortedamssøen3).
Kunstigt anlagt var tilløbet fra Peblingesøen gennem voldgraven til byens gamle
vandmøller, der lå ved volden i Vestergade og Mikkel Bryggersgade og havde
afløb herfra ned til stranden4).
Bestemmende for anlægget af København blev havneløbet mellem Sjælland på
den ene side og Slotsholmen med flere småøer på den anden side. Der var her så
dybt, at datidens skibe uden vanskelighed kunne løbe nær til land. Byens gamle
navn, Havn, antyder også, hvad hensigten med bebyggelsen var. Strandlinien løb
dengang længere inde end nu. Bakkeaffaldet skrånede oprindelig lige ned i vandet.
Først efterhånden trak stranden sig noget tilbage, dels fordi der foregik en ny
landhævning, dels fordi beboerne fyldte op med skarn og affald.
Særlig østerud og under det nuværende Christianshavn fandt disse opfyldninger
sted, og i nyere tid byggedes en væsentlig del af København hen over dem. Det
kom her til at stå endnu siettere til med en naturlig vandforsyning end på bakke-